Jeg kan godt lide at få mine holdninger udfordret. Desværre er der alt for få venstreorienterede debattører, der formår at udfordre dem. Så jeg bliver glad, når der ind imellem dukker noget op, der virker intelligent. Jeg opdagede et blogindlæg kaldet "Intet nyt fra Libertarianergraven" og det var velskrevet og er vist humoristisk. Ved nærmere eftersyn synes jeg dog ikke længere, at blogindlægget er specielt godt.
Min ankepunkter er som følger:
* Libertarianere anklages for at bruge ord, som stiller "gode" ting i et "negativt" lys. Men det samme kan siges om venstrefløjen, når de bruger ord som fattigdomsydelser, skattebeskæringer, Saxo-bank partiet mm.
* Ayn Rand og hendes læsere kaldes en sociopat. Det kan være sjovt, hvis der kommer en punchline, der forklarer hvorfor de er sociopater. Men den kommer aldrig.
* Ayn Rand hånes for at ville udradere det, der er hendes eget ophav. Men så vidt jeg ved, voksede hun ikke op i en rig socialstat, og hun kæmpede sig netop ud af det.
* Libertarianere beskyldes for at kalde alle, der ikke kan lide dem for "venstresnoede", men få sætninger senere kalder hun selv alle libertarianere for "det nye ekstreme højre".
* Det libertarianere kalder frihed er i virkeligheden en form for tvang, fordi der på grund af økonomiske og sociale årsager ikke er reelle lige valgmuligheder. Måske. Men hvad er alternativet? Det er der intet bud på.
* Libertarianere synes ikke, at humanister og Ph.D'ere i musik ved noget. Jo, men måske finder de det bare ikke specielt imponerende, når humanister og kunstnere stiller sig op som en slags forbilleder og moraliserer og skråsikkert udtaler sig om samfundsøkonomi.
Hun skriver, at libertarianere ikke fatter, når de har fået et drag over nakken. Jeg kan med bedste vilje ikke finde noget "drag over nakken" i det indlæg. Måske har jeg bare taget det for seriøst, men jeg vil gerne finde pointer og dybde i det, jeg læser.
Hvad siger I?
