Hvorfor blev den islamkritiske bevægelse ramt af Lars Hedegaard-sagen med massiv udskamning i landets medier til følge? Var det et nederdrægtigt angreb fra en meningselite i medierne, som så sit snit til at ramme sine politiske modstandere helt urimeligt? Eller må islamkritikerne gribe i egen barm og påtage sig en del skyld selv?
Jeg skal ved indgangen til dette interview med JP-bloggeren og forfatteren Morten Uhrskov Jensen, der er en fremtrædende repræsentant for islamkritikerne, ikke lægge skjul på, at jeg mener, at hans bevægelse selv var ude om det, fordi den ikke holder sin egen sti ren. Der kommer for mange krav om udsmidning af muslimer, igangsætning af en borgerkrig mod muslimer og diskrimination af muslimer frem i de netdebatter, som er blevet dansk islamkritiks absolut førende samlingssted. Og der er for få - om nogen overhovedet? - af de fremtrædende islamkritikere, som undsiger deres kampfæller i de debatter.
Nogle af de særdeles giftige eksempler har kunnet findes på islamkritiker Nicolai Sennels JP-blog, hvor kommentarerne først blev fjernet, efter at Weekendavisen bed mærke i sagen.
Du har formentlig læst den artikel, der var i Weekendavisen om Nicolai Sennels blog …
”Ja, det har jeg,” siger Morten Uhrskov Jensen til 180Grader.dk.
... hvor læserne af bloggen kommenterede med udsagn om, at islam skulle udryddes, at man på landet har værktøjer, der kan bruges til formålet, og at krigen mod islam på hjemlig grund må fremskyndes.
”Jeg kan godt huske citaterne, og de er langt ude.”
Men jeg synes ikke, at man ser, at folk som du selv, Kasper Støvring, Nicolai Sennels eller Mikael Jalving – for nu at tage fire fremtrædende islamkritiske JP-bloggere – skriver til disse mennesker og fortæller råt for usødet, at I finder dem for langt ude og ikke værd at være i stue med - gør man?
”Jeg kan kun tale for mig selv her. Problemet med nettet er jo, at det som udgangspunkt er ufiltreret. På den trykte avis kan der sidde en fornuftig læserbrevsredaktør og sortere det værste svineri fra, men på nettet slipper meget af det igennem. Men jeg kontrollerer min egen blog adskillige gange om dagen, og jeg sletter med hård hånd. Jeg tolererer absolut ikke den slags udsagn, som jeg godt kan huske fra Weekendavisens artikel, og jeg sletter også ting, der er mindre ekstreme end det. Jeg lægger også engang i mellem selv en kommentar om, at folk må diskutere ordentligt, hvis de vil være med hos mig. Så sent som i går slettede jeg ti indlæg fra en person, så det billede vil jeg ikke kendes ved. Jeg synes også, de er for langt ude, og man skal sky dem sompesten.”
En ting er at slette den slags indlæg, bl.a. fordi de strider mod medieansvarsloven, en anden ting er offentligt at gå ud og distancere sig fra de mennesker.
”Det får jeg jo mulighed for at gøre nu her hos dig. Jeg synes også, at jeg beviser min distance til dem ved at slette deres kommentarer. Jeg synes, at jeg praktiserer det i det daglige, men det kan da godt være, at man skal skrive noget mere principielt om det – det har jeg jo mulighed for på bloggen – og det kunne jeg godt blive inspireret til, nu hvor du siger det her. Islam er jo et emne, der også tiltrækker de ekstreme, og af samme grund har et parti som Dansk Folkeparti utroligt fornuftigt verfet folk ud i det sekund, de gik overstregen. Man skal passe på, for jeg vil ikke associeres med ekstreme personer. Jeg tilhører højrefløjen, det siger jeg glad og gerne, men jeg tilhører ved Gud i himlen den demokratiske højrefløj, og jeg kæmper faktisk for de velerhvervede frihedsrettigheder, som vi har i den vestlige verden, og disse udsagn lægger jeg markant afstand til.”
Et synspunkt, som findes i den islamkritiske eller islamhadende bevægelse, er, at vi står over for en demografisk udfordring med stadig flere muslimske borgere i landet, som gør, at vi uundgåeligt vil ende i en civilisationskrig i Danmark mellem kristne og muslimer. Dette synspunkt afstedkommer jævnligt det politik-forslag, at muslimer simpelthen skal smides ud af landet. Hvad siger du til sådan et synspunkt?
”Jeg er ikke medlem af nogen islamhadende bevægelse, men jeg har også læst den slags, især på nettet, og det lægger jeg klar afstand til. Jeg har et par gange på min JP-blog oplistet en række helt pragmatiske politik-forslag, som jeg meget gerne så gennemført for at imødegå den trussel, som den demografiske udvikling også efter min mening helt klart udgør. Først og fremmest handler det om stort set at standse tilstrømningen fra muslimsk dominerede lande. Det er punktet, som må gennemføres i en eller anden form, selvom det involverer et opgør med EF-domstolen.”
Vi skal ikke langt ud i den islamkritiske bevægelses periferi for at finde synspunktet om, at muslimerne skal smides ud af landet. Lars Hedegaard har lige skrevet en bog sammen med Mogens Camre, som på tre årsmøder i Dansk Folkeparti har holdt taler med udsagn, der handler om, at islam eller muslimer skal sendes ud af Europa.
”Ja, men jeg tager skarpt afstand fra de Mogens Camre-citater. Jeg kan godt huske dem, og jeg har en mere pragmatisk tilgang til det. Men det er klart, at Mogens Camres udtalelser bygger på en analyse om, at vi står overfor en meget alvorlig situation i de europæiske lande, men det indebærer ikke, at vi nødvendigvis må ty til de midler. Det vil jeg meget gerne understrege.”
Men er bevægelsens problemer med at tiltrække mere ’almindelige’ mennesker, så ikke selvforskyldt, når man har folk som Mogens Camre blandt de fremtrædende personer?
”Jeg er enig i, at udtalelser som Camres er skadelige, og det er også forkasteligt, at det bliver sagt. Jeg fatter ikke, at han siger det. Ud over, at det rent taktisk er ufatteligt dumt, så er det også dybt usmageligt. Jeg er som person godt klar over, at jeg selvfølgelig risikerer at blive associeret med sådan noget, fordi jeg er en af de islamkritiske stemmer, men jeg konstaterer så også, at jeg holder min egen sti ren. Jeg mener ikke, det er muligt at finde et citat af mig, som har en ekstrem karakter. Jeg har en stærkt kritisk holdning til den muslimske indvandring, men man kan ikke finde de citater af mig, og det er sjovt nok, fordi jeg ikke mener det.”
Set udefra så er et andet problem for din bevægelses image den aggressivitet, med hvilken bevægelsens medlemmer optræder i den offentlige debat. Som et eksempel blandt mange sidder jeg her og kigger på et nyligt blogindlæg fra BerlingskeTidendes ene chefredaktør Tom Jensen, som ikke skriver et ord om muslimer eller islam i indlægget. Men alligevel domineres debatten under indlægget straks af folk, der insisterer på, at også denne debat skal handle om lige netop dere syndlingsemne, som altså er islam og muslimer. Hvorfor gør din bevægelse ikke noget ved den ubehøvlethed, som kendetegner dens forkæmpere på nettet?
”Jeg er enig i, at ubehøvlethed er et godt ord for den adfærd, men hvordan Søren skal jeg dog kunne tage fat i det? Det eneste, jeg kan gøre, er jo at tage fat i det på min egen blog, hvor jeg kan insistere på, at de skal holde sig tilemnerne.”
Men vil du medgive, at bevægelsens image problemer kan opleves som selvforskyldte, når man har alle disse medlemmer, som forpester alle netdebatter med deres insisteren på, at alt skal handle om islam hele tiden?
”Det er da ikke godt. Og det burde de da lade være med. De burde i dette tilfælde se på, hvad det er for en diskussion, Tom Jensen gerne vil starte, og hvis man ikke kan give sit besyv med om det, så må man finde en anden blog, hvor der diskuteres noget andet, som man faktisk kan bidrage til. Jeg synes dog, at man må skelne i mellem disse ofte anonyme skvat og så de mere fremtrædende skikkelser, men selvfølgelig er det da ikke godt.”
Kan forklaringen ikke være, at islamkritikken i Danmark især tiltrækker følgere fra et segment, som simpelthen mangler dannelse?
”Det kan du ikke få mig til at sige. Du kan få mig til at sige, at de er grove og ubehøvlede og uopdragne, men jeg vil ikke citeres for, at de mangler dannelse, for det smager for meget af åndssnobberi. På min egen blog skriver jeg gerne, at de skal holde sig i skindet, men du ved jo også godt, at problemet også eksisterer på den anden fløj. Hvad der ikke bliver skrevet på mig blog fra det modsatte segment – det er ikke småting. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti har klart de fattigste vælgere med mindst uddannelse, altså flest vælgere fra socialgruppe 4 og 5 som det hedder. Det er der jo en grund til, for vælgere agerer ganske rationelt, og når man her i meget højere grad stemmer på Dansk Folkeparti, så skyldes det meget simpelt, at det især er dem, der bliver berørt af de kedelige sider af kulturmødet. Og disse mennesker har jo ikke gået på Journalisthøjskolen eller taget en 5-årig cand.mag.-uddannelse, hvor de har lært at svine hinanden til på en høvisk måde.”
Her til sidst: Hvad skal I gøre i bevægelsen for at komme jer efter Lars Hedegaard-sagen og komme videre?
”Man skal lade være med at komme med generaliserende eller rabiate udsagn som f.eks. deporteringstanker. Det er dybt skadeligt, og hvis der ikke tages afstand fra dem, så medfører de også en eller anden form for forråelse af samfundsdebatten. Ord virker selvfølgelig, det tror jeg da på,” siger Morten Uhrskov Jensen til 180Grader.dk.
Jeg skal ved indgangen til dette interview med JP-bloggeren og forfatteren Morten Uhrskov Jensen, der er en fremtrædende repræsentant for islamkritikerne, ikke lægge skjul på, at jeg mener, at hans bevægelse selv var ude om det, fordi den ikke holder sin egen sti ren. Der kommer for mange krav om udsmidning af muslimer, igangsætning af en borgerkrig mod muslimer og diskrimination af muslimer frem i de netdebatter, som er blevet dansk islamkritiks absolut førende samlingssted. Og der er for få - om nogen overhovedet? - af de fremtrædende islamkritikere, som undsiger deres kampfæller i de debatter.
Nogle af de særdeles giftige eksempler har kunnet findes på islamkritiker Nicolai Sennels JP-blog, hvor kommentarerne først blev fjernet, efter at Weekendavisen bed mærke i sagen.
Du har formentlig læst den artikel, der var i Weekendavisen om Nicolai Sennels blog …
”Ja, det har jeg,” siger Morten Uhrskov Jensen til 180Grader.dk.
... hvor læserne af bloggen kommenterede med udsagn om, at islam skulle udryddes, at man på landet har værktøjer, der kan bruges til formålet, og at krigen mod islam på hjemlig grund må fremskyndes.
”Jeg kan godt huske citaterne, og de er langt ude.”
Men jeg synes ikke, at man ser, at folk som du selv, Kasper Støvring, Nicolai Sennels eller Mikael Jalving – for nu at tage fire fremtrædende islamkritiske JP-bloggere – skriver til disse mennesker og fortæller råt for usødet, at I finder dem for langt ude og ikke værd at være i stue med - gør man?
”Jeg kan kun tale for mig selv her. Problemet med nettet er jo, at det som udgangspunkt er ufiltreret. På den trykte avis kan der sidde en fornuftig læserbrevsredaktør og sortere det værste svineri fra, men på nettet slipper meget af det igennem. Men jeg kontrollerer min egen blog adskillige gange om dagen, og jeg sletter med hård hånd. Jeg tolererer absolut ikke den slags udsagn, som jeg godt kan huske fra Weekendavisens artikel, og jeg sletter også ting, der er mindre ekstreme end det. Jeg lægger også engang i mellem selv en kommentar om, at folk må diskutere ordentligt, hvis de vil være med hos mig. Så sent som i går slettede jeg ti indlæg fra en person, så det billede vil jeg ikke kendes ved. Jeg synes også, de er for langt ude, og man skal sky dem sompesten.”
En ting er at slette den slags indlæg, bl.a. fordi de strider mod medieansvarsloven, en anden ting er offentligt at gå ud og distancere sig fra de mennesker.
”Det får jeg jo mulighed for at gøre nu her hos dig. Jeg synes også, at jeg beviser min distance til dem ved at slette deres kommentarer. Jeg synes, at jeg praktiserer det i det daglige, men det kan da godt være, at man skal skrive noget mere principielt om det – det har jeg jo mulighed for på bloggen – og det kunne jeg godt blive inspireret til, nu hvor du siger det her. Islam er jo et emne, der også tiltrækker de ekstreme, og af samme grund har et parti som Dansk Folkeparti utroligt fornuftigt verfet folk ud i det sekund, de gik overstregen. Man skal passe på, for jeg vil ikke associeres med ekstreme personer. Jeg tilhører højrefløjen, det siger jeg glad og gerne, men jeg tilhører ved Gud i himlen den demokratiske højrefløj, og jeg kæmper faktisk for de velerhvervede frihedsrettigheder, som vi har i den vestlige verden, og disse udsagn lægger jeg markant afstand til.”
Et synspunkt, som findes i den islamkritiske eller islamhadende bevægelse, er, at vi står over for en demografisk udfordring med stadig flere muslimske borgere i landet, som gør, at vi uundgåeligt vil ende i en civilisationskrig i Danmark mellem kristne og muslimer. Dette synspunkt afstedkommer jævnligt det politik-forslag, at muslimer simpelthen skal smides ud af landet. Hvad siger du til sådan et synspunkt?
”Jeg er ikke medlem af nogen islamhadende bevægelse, men jeg har også læst den slags, især på nettet, og det lægger jeg klar afstand til. Jeg har et par gange på min JP-blog oplistet en række helt pragmatiske politik-forslag, som jeg meget gerne så gennemført for at imødegå den trussel, som den demografiske udvikling også efter min mening helt klart udgør. Først og fremmest handler det om stort set at standse tilstrømningen fra muslimsk dominerede lande. Det er punktet, som må gennemføres i en eller anden form, selvom det involverer et opgør med EF-domstolen.”
Vi skal ikke langt ud i den islamkritiske bevægelses periferi for at finde synspunktet om, at muslimerne skal smides ud af landet. Lars Hedegaard har lige skrevet en bog sammen med Mogens Camre, som på tre årsmøder i Dansk Folkeparti har holdt taler med udsagn, der handler om, at islam eller muslimer skal sendes ud af Europa.
”Ja, men jeg tager skarpt afstand fra de Mogens Camre-citater. Jeg kan godt huske dem, og jeg har en mere pragmatisk tilgang til det. Men det er klart, at Mogens Camres udtalelser bygger på en analyse om, at vi står overfor en meget alvorlig situation i de europæiske lande, men det indebærer ikke, at vi nødvendigvis må ty til de midler. Det vil jeg meget gerne understrege.”
Men er bevægelsens problemer med at tiltrække mere ’almindelige’ mennesker, så ikke selvforskyldt, når man har folk som Mogens Camre blandt de fremtrædende personer?
”Jeg er enig i, at udtalelser som Camres er skadelige, og det er også forkasteligt, at det bliver sagt. Jeg fatter ikke, at han siger det. Ud over, at det rent taktisk er ufatteligt dumt, så er det også dybt usmageligt. Jeg er som person godt klar over, at jeg selvfølgelig risikerer at blive associeret med sådan noget, fordi jeg er en af de islamkritiske stemmer, men jeg konstaterer så også, at jeg holder min egen sti ren. Jeg mener ikke, det er muligt at finde et citat af mig, som har en ekstrem karakter. Jeg har en stærkt kritisk holdning til den muslimske indvandring, men man kan ikke finde de citater af mig, og det er sjovt nok, fordi jeg ikke mener det.”
Set udefra så er et andet problem for din bevægelses image den aggressivitet, med hvilken bevægelsens medlemmer optræder i den offentlige debat. Som et eksempel blandt mange sidder jeg her og kigger på et nyligt blogindlæg fra BerlingskeTidendes ene chefredaktør Tom Jensen, som ikke skriver et ord om muslimer eller islam i indlægget. Men alligevel domineres debatten under indlægget straks af folk, der insisterer på, at også denne debat skal handle om lige netop dere syndlingsemne, som altså er islam og muslimer. Hvorfor gør din bevægelse ikke noget ved den ubehøvlethed, som kendetegner dens forkæmpere på nettet?
”Jeg er enig i, at ubehøvlethed er et godt ord for den adfærd, men hvordan Søren skal jeg dog kunne tage fat i det? Det eneste, jeg kan gøre, er jo at tage fat i det på min egen blog, hvor jeg kan insistere på, at de skal holde sig tilemnerne.”
Men vil du medgive, at bevægelsens image problemer kan opleves som selvforskyldte, når man har alle disse medlemmer, som forpester alle netdebatter med deres insisteren på, at alt skal handle om islam hele tiden?
”Det er da ikke godt. Og det burde de da lade være med. De burde i dette tilfælde se på, hvad det er for en diskussion, Tom Jensen gerne vil starte, og hvis man ikke kan give sit besyv med om det, så må man finde en anden blog, hvor der diskuteres noget andet, som man faktisk kan bidrage til. Jeg synes dog, at man må skelne i mellem disse ofte anonyme skvat og så de mere fremtrædende skikkelser, men selvfølgelig er det da ikke godt.”
Kan forklaringen ikke være, at islamkritikken i Danmark især tiltrækker følgere fra et segment, som simpelthen mangler dannelse?
”Det kan du ikke få mig til at sige. Du kan få mig til at sige, at de er grove og ubehøvlede og uopdragne, men jeg vil ikke citeres for, at de mangler dannelse, for det smager for meget af åndssnobberi. På min egen blog skriver jeg gerne, at de skal holde sig i skindet, men du ved jo også godt, at problemet også eksisterer på den anden fløj. Hvad der ikke bliver skrevet på mig blog fra det modsatte segment – det er ikke småting. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti har klart de fattigste vælgere med mindst uddannelse, altså flest vælgere fra socialgruppe 4 og 5 som det hedder. Det er der jo en grund til, for vælgere agerer ganske rationelt, og når man her i meget højere grad stemmer på Dansk Folkeparti, så skyldes det meget simpelt, at det især er dem, der bliver berørt af de kedelige sider af kulturmødet. Og disse mennesker har jo ikke gået på Journalisthøjskolen eller taget en 5-årig cand.mag.-uddannelse, hvor de har lært at svine hinanden til på en høvisk måde.”
Her til sidst: Hvad skal I gøre i bevægelsen for at komme jer efter Lars Hedegaard-sagen og komme videre?
”Man skal lade være med at komme med generaliserende eller rabiate udsagn som f.eks. deporteringstanker. Det er dybt skadeligt, og hvis der ikke tages afstand fra dem, så medfører de også en eller anden form for forråelse af samfundsdebatten. Ord virker selvfølgelig, det tror jeg da på,” siger Morten Uhrskov Jensen til 180Grader.dk.
