Orla Hav (S) og Karl Bornhøft (vraget SF folketingsmedlem) indrømmer i dagens Nordjyske, at de to skam udemærket godt vidste at løftet om 30 minutters ventetid på skadestuen var umuligt at gennemføre. Bornhøft sad som forebyggelsesordfører og kendte udemærket tallene. Alligevel ville han ikke gå ud i pressen og fortælle det var urealistisk.
Endnu værre, han kontaktede aldrig partiledelsen og fortalte sin bekymring. Heller ikke Orla Hav, tidligere amtsborgmester ville kontakte sin ledelse og bede dem korrigere.
Endnu værre end det, han indrømmer det efter valget. Han stiller sig direkte op og erkender at de løj og at man altså internt i partiet vidste at man løj, alligevel gad ingen informere Villy Søvndahl, man lod ham tromle derud af med et løfte som de vidste ville blive brudt.
Er det sådan man behandler en leder man respekterer? Helle er statsminister og ingen udfordre en statsminister uanset hvor tosset denne opfører sig, Orla Hav har eet formål, han tager afstand fra de mange løftebrud for at sikre sig selv. Han havde et personligt ganske gedint elendigt valg resultat.
Villy Søvndahl er derimod ikke statsminister, han kan sådan set erstattes fra dag til dag. Og mit bud er at man allerede nu internt i partiet er så utilfreds med ledelsen at man går efter et formandsskifte for at redde partiet fra næste valgnederlag. Så vil man kunne hævde at det var Villy der var skyld i de mange løftebrud og at nu bliver det meget bedre. Og Pernielle Vigsø Bagger har allerede kørt sig selv i stilling. Næstflest stemmer i partiet, hun sablede partiledelsen ned og vandt på det. Det afføder respekt i baglandet. Den respekt som Villy tydeligvis ikke længere har.
