Internet-censur er »diktatorisk«

Hos DK-Hostmaster, der styrer den danske del af internettet, er direktør Per Kølle oprørt over, at Egypten griber til den slags metoder

Jesper Ørsted,

30/01/2011

Hos DK-Hostmaster, der styrer den danske del af internettet, er direktør Per Kølle oprørt over, at Egypten griber til den slags metoder."Hvis det viser sig, at de har lukket for Egyptens svar på DK-hostmaster, vil det have en meget kraftig effekt, og det mener jeg er meget diktatorisk og den moderne verdens svar på at lukke en kritisk avis. Desværre er det nok ikke sidste gang, vi ser det," siger Per Kølle.I Danmark kan DK-hostmaster faktisk gøre nøjagtig det samme ved at slukke for de danske DNS-servere. Sker det, dør alt, der ender på .dk i løb et af meget kort tid. De fleste lande, der har en landekode som netop .dk, har også en såkaldt hostmaster, som kan bruges på den måde, hvis landets regering måtte ønske det. Det er der ikke set eksempler i nyere tid, men omvendt har der heller ikke tidligere været sociale medier, hvor oprør kunne organiseres lynhurtigt.