Integrationskonsulenter tror ikke, at hjemrejsepenge vil få utilpassede indvandrere til at rejse

VKO-flertallets nye forslag om at give 100

Ole Birk Olesen,

10/11/2009

VKO-flertallets nye forslag om at give 100.000 kr. til udlændinge, som rejser tilbage til deres hjemland kan meget vel ende med, at ingen eller kun få af de socialt utilpassede forlader Danmark, mens de, der alligevel ville rejse, vil få 100.000 kr. som en kærkommen gave oven i. Det vurderer flere integrationskonsulenter i dag i Kristeligt Dagblad.

"Mange er dødsensangste for tage deres utilpassede børn med hjem til for eksempel Tyrkiet eller Pakistan. Det er en stor skam for familien at skulle sige, at de er vendt hjem, fordi deres barn er kriminelt. Og de er også bange for, at deres barn vil fortsætte med kriminaliteten i hjemlandet, for det vil være endnu en kæmpe krænkelse af deres ære. Så generelt vil den her aftale ikke motivere denne gruppe," siger Mehmet Yüksekkaya, der ved siden af et civilt job arbejder freelance som integrationsrådgiver, til Kristeligt Dagblad.

Integrationskonsulent og radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation Manu Sareen mener ikke, at de 100.000 kr. kan konkurrere med den danske velfærdsstats langt mere generøse tilbud.

"Hvis du har tre børn, der alle går i skole og der får gratis mad og så videre, så skal du bytte al den sikkerhed ud for 100.000 kroner og en usikker fremtid i et land, som du oprindelig er emigreret fra for at få et bedre liv," siger Manu Sareen til Kristeligt Dagblad.

Kilde: