Ingen vindere, heller ikke taberne...

Nu vil DBU sørge for at der ikke skabes flere tabere! Det må i hvert fald være det misforståede mål med den nye strategi, hvor der ikke skal føres ...

ThomasGohr

26/02/2014

Nu vil DBU sørge for at der ikke skabes flere tabere! Det må i hvert fald være det misforståede mål med den nye strategi, hvor der ikke skal føres regnskab med målscore og vinder/taber hos de yngste i landets fodboldklubber.

Det vil dog hverken på kort eller lang sigt føre noget godt med sig.

Man ved altid hvem der er den bedste, når man dyrker sport. Det fremgår nemlig helt tydeligt gennem formålet: At score flest mål eller point, komme først eller springe højest eller længst.

Hvis man forsøger at lade som om at den eller de bedste ikke er det, vil man kun opnå en meget gennemskuelig falskhed. Især børn gennemskuer både bevidst og ubevidst dette, idet det eneste de med sikkerhed er udstyret med fra naturens side (ud over evnen til at trække vejret, spise og skide), er et "godt/skidt-ometer".

Mon ikke dette tiltag ret hurtigt vil medføre manglende selvværd og tvivl på egne evner, når trænere, dommere og forældre vil svare mod virkeligheden på spørgsmålet: Vandt vi/jeg? Barnet har allerede en klar opfattelse af situationen, men søger bekræftelsen og får det modsatte i stedet.

På lidt længere sigt vil det selvfølgelig også gå galt, når virkeligheden på et eller andet tidspunkt skal forklares for barnet. Men man vil måske vente til der er tale om eksaminer eller optagelseprøver.....

Lad os nu i stedet tidligst muligt lære vores børn, at det gælder om at vinde og at der altid vil være et eller andet man kan blive den/en af de bedste til. Og nederlag er aldrig det sjoveste, men det er naturligt og til at komme sig over og kan måske oven i købet bruges som motivation til at blive bedre.

Kilde: