I medierne var slaget tabt på forhånd for Konservative, da vælgerne gik til urnerne tirsdag den 17. november 2009.
SF ville stor-sejre, den borgerlige blok ville bløde, Konservative ville miste borgmesterposter på stribe og alt dette ville være midtvejsvalget inden K og V ville tabe regeringsmagten.
Men et er analyser (Mandag Morgens analyse ved Søren Risbjerg Thomasen var nok den værste af dem), og noget andet r resultater.
Man kan ikke overføre landstendenser til lokalpolitik. Det er i mange tilfælde et spørgsmål om personer, og lokale resultater. Naturligvis kan eksempelvis en Villy-effekt spille lidt ind, men den kan ikke afgøre kædernes placeringer. Det storsejrende venstrefløjsparti fik sølle en enkelt borgmesterkæde i kommunerne og en enkelt regionsrådsformand. Dette kan næppe udlægges som noget, der minder om ikke engang en enkelt brosten på vejen mod regeringsmagten.
Og dommedagsprofetierne mod Konservative holdt bestemt heller ikke. Her var der en flot fremgang i borgmestre fra 10 til 14, en procentmæssig fremgang og en fremgang i antal mandater. Og fra min stol i KU så vi, at ikke alene havde vi ekstraordinært mange KU-kandidater - vi fik også ekstraordinært mange KU’ere valgt. Se meget mere på www.konservativungdom.dk
Hvis dette var et midtvejsvalg, så tegner det godt for liste C.
SF ville stor-sejre, den borgerlige blok ville bløde, Konservative ville miste borgmesterposter på stribe og alt dette ville være midtvejsvalget inden K og V ville tabe regeringsmagten.
Men et er analyser (Mandag Morgens analyse ved Søren Risbjerg Thomasen var nok den værste af dem), og noget andet r resultater.
Man kan ikke overføre landstendenser til lokalpolitik. Det er i mange tilfælde et spørgsmål om personer, og lokale resultater. Naturligvis kan eksempelvis en Villy-effekt spille lidt ind, men den kan ikke afgøre kædernes placeringer. Det storsejrende venstrefløjsparti fik sølle en enkelt borgmesterkæde i kommunerne og en enkelt regionsrådsformand. Dette kan næppe udlægges som noget, der minder om ikke engang en enkelt brosten på vejen mod regeringsmagten.
Og dommedagsprofetierne mod Konservative holdt bestemt heller ikke. Her var der en flot fremgang i borgmestre fra 10 til 14, en procentmæssig fremgang og en fremgang i antal mandater. Og fra min stol i KU så vi, at ikke alene havde vi ekstraordinært mange KU-kandidater - vi fik også ekstraordinært mange KU’ere valgt. Se meget mere på www.konservativungdom.dk
Hvis dette var et midtvejsvalg, så tegner det godt for liste C.
