Informations læsere har mistet fokus

Direktøren for et firma der udbyder handicap-hjælp har drevet virksomheden så godt[1], at han kan få en årsløn på 22 millioner

Anders Wegge Keller

08/10/2012

Direktøren for et firma der udbyder handicap-hjælp har drevet virksomheden så godt[1], at han kan få en årsløn på 22 millioner. Det skriver information så en forargelsesartikel over, og de forventede reaktioner kommer da også prompte i kommentarsporet.

Størstedelen af kommentarerne er dybt forargede. Ikke over at der er nogle offentlige ansatte, der har været så ligeglad med hvilken pris de har betalt for en tjenesteydelse, men derimod over at manden har styret virksomheden på en måde, der giver mulighed for en lønudbetaling i den størrelsesorden.

Der er en lille håndfuld kommentarer, der kommer ind på om offentlige ledere, der åbenbart er så ligeglade med pris i forhold til ydelse, at sådan en lønning bliver muliggjort, ville gøre det bedre, hvis det var offentlige ansatte der skulle løse den samme opgave. 

Hvad er det der sker ude i verden, hvor man håner dem der har success, og i stedet ønsker at belønne inkompetente offentlige ansatte, ved at give dem endnu større råderum for at svine med vores skattepenge?

1. Indtil det modsatte måtte blive bevist, må vi gå ud fra at der ikke er svindel med i billedet.