Information har således rettet den stærkt forfejlede artikel, som de sendte ud i går, hvori de påstod, at kun 0,7 % af al terror er religiøst motiveret. I artiklen sammenblandede man terrorbegrebet, således at det bestod af alt fra materielt hærværk og til væbnede angreb med dødelig udgang, som det vi så i København. Det vil sige, at et baldret vindue på Korsika ville vægte ligeså meget som de 12 døde i Paris. Fint af Information, at de retter deres fejl, men alligevel en journalistisk bommert af dimensioner, når de fuldstændig ukritisk deler en undersøgelse, der påstår, at kun 0,7 % af terroren er religiøst motiveret.