Vi har de sidste 20 år set mange eksempler på indvandrere, der er kommet til landet og har været en byrde for samfundet. Resultatet er velkendt, mange af os ser med den største skepsis på de nytilkomne, ikke mindst den store gruppe fra muslimske tredjeverdenslande. Det skaber et proletariat af andenklasses borgere.
Det socialdemokratiske svar på det, som i høj gad er videreført af de borgerligere, har været at ligestille disse mennesker økonomisk ved at stille velfærdsstaten til rådighed for dem. Det har givet en økonomisk udjævning og i det mindste stillet dem på niveau med de dårligst stillede danskere økonomisk set, men respekten er ikke ligestillet.
Dansk Folkepartis vej har været at forsøge at hindre indvandring, det har måske begrænset problemerne noget, men har heller ikke ført til, at de nye borgere bliver respekteret på lige fod. Det har samtidig dannet grundlag for en række begrænsninger i den personlige frihed, som rammer alle også danskere.
Liberal Alliances forslag om at lade nytikommere betale for adgangen til sundhedssystemet de første 7 år er en helt anden tilgang. Hvis princippet udbredes til andre områder, ville ingen danskere længere have grund til, at se med mistro på disse nye borgere, og alle forudsætninger for at behandle dem med respekt burde være til stede.
Generelt er de fleste danskere ikke bange for fremmede, men det forudsætter, at de opfører sig som gode gæster, eller at de ikke kommer med på fribillet, men tager deres del af opgaven med at finansiere samfundet.
Integration er ikke vores opgave, men vi kan stille et samfund til rådighed med de spilleregler, der gælder. Måske er Liberal Alliances forslag første trin i en mindre bureaukratisk, mere åben indvandringspolitik, der både vil gavne os som danskere og de permanente indvandrere og midlertidige gæstearbejdere, der vil dele omkostninger og fornøjelser med os.
Vi vil i fremtiden ikke se mindre indvandring, dertil er verden blevet for lille, og vi kan ikke forhindre det uden at ramme os selv. Vi ønsker jo også selv frihed til at bosætte os, hvor vi vil. Det vi kan arbejde for er indvandring, der er til gensidig fornøjelse. Det kræver på visse områder en ændring i tankegangen og spillereglerne, men også konsekvens og vilje til at handle i de tilfælde, hvor det går galt.
Godt initiativ.
Det socialdemokratiske svar på det, som i høj gad er videreført af de borgerligere, har været at ligestille disse mennesker økonomisk ved at stille velfærdsstaten til rådighed for dem. Det har givet en økonomisk udjævning og i det mindste stillet dem på niveau med de dårligst stillede danskere økonomisk set, men respekten er ikke ligestillet.
Dansk Folkepartis vej har været at forsøge at hindre indvandring, det har måske begrænset problemerne noget, men har heller ikke ført til, at de nye borgere bliver respekteret på lige fod. Det har samtidig dannet grundlag for en række begrænsninger i den personlige frihed, som rammer alle også danskere.
Liberal Alliances forslag om at lade nytikommere betale for adgangen til sundhedssystemet de første 7 år er en helt anden tilgang. Hvis princippet udbredes til andre områder, ville ingen danskere længere have grund til, at se med mistro på disse nye borgere, og alle forudsætninger for at behandle dem med respekt burde være til stede.
Generelt er de fleste danskere ikke bange for fremmede, men det forudsætter, at de opfører sig som gode gæster, eller at de ikke kommer med på fribillet, men tager deres del af opgaven med at finansiere samfundet.
Integration er ikke vores opgave, men vi kan stille et samfund til rådighed med de spilleregler, der gælder. Måske er Liberal Alliances forslag første trin i en mindre bureaukratisk, mere åben indvandringspolitik, der både vil gavne os som danskere og de permanente indvandrere og midlertidige gæstearbejdere, der vil dele omkostninger og fornøjelser med os.
Vi vil i fremtiden ikke se mindre indvandring, dertil er verden blevet for lille, og vi kan ikke forhindre det uden at ramme os selv. Vi ønsker jo også selv frihed til at bosætte os, hvor vi vil. Det vi kan arbejde for er indvandring, der er til gensidig fornøjelse. Det kræver på visse områder en ændring i tankegangen og spillereglerne, men også konsekvens og vilje til at handle i de tilfælde, hvor det går galt.
Godt initiativ.
