Bandekonflikten i det storkøbenhavnske område er nu optrappet i en sådan grad, at politiet har besluttet at forlænge visitationszonerne med fjorten dage frem til den 26. februar, efter at de hidtidige visitationszoner udløb i går tirsdag den 12 februar.
Det sker blandt andet som følge af et blodigt bandeopgør i mandags den 11. februar på Københavns Tekniske Skole og et overfald ved Bispebjerg Kirke i lørdags den 9. februar, hvor to mænd blev hevet ud af deres bil, stukket ned med knive og gennembanket.