Vi lever i en tid, hvor man må være på vagt! Fjenden ligger på lur! Fjenden er naturligvis EU, som helt åbenlyst vil afskaffe folkestyret.
EU er på en måde ”Det Tredje Europæiske Imperium” i Det 20. årh. Det første var Sovjetimperiet, det andet Nazi-imperiet. Alle tre imperier er karakteriseret ved en ideologisk overbygning skabt af en selvudnævnt elite med et voldsomt bureaukrati og med fravær af egentligt demokrati – på trods af forekomsten af valg.
I første halvdel af forrige århundrede gjaldt det for danskerne om at vælge den rigtige side. Mange – især intellektuelle i 1920-30érne – faldt i og valgte forkert. De blev på den ene eller anden måde Hitler- eller Stalin-støtter og dermed forrædere mod det danske folk. Siden har det hørt til deres repertoire af undskyldninger at påstå, at de hverken vidste, hvad der foregik eller hvad projektet gik ud på! Men ”Maren i Kæret” var ikke i tvivl!
Danmark blev d. 25. marts 2011 af den tidligere regering tilsluttet Europlus-pagten. Dette skete på trods af, at den danske befolkning ved en folkeafstemning har tilkendegivet, at den ikke ønsker at være en del af eurosamarbejdet.
Nu er deltagelsen i denne pagt ikke et medlemskab af euroen; men det er sammen med ØMU-samarbejdet en tilkendegivelse af, at Danmark har - og fortsat ønsker at have - en nær tilknytning til euroen.
Den tyske kansler, Merkel, og dem franske præsident, Sarkozy, har i de seneste uger ytret ønske om en ændring af Lissabontraktaten, så det bliver muligt at styre eurolandenes økonomi fra centralt hold (Berlin).
Det betyder afskaffelse af den sidste rest af demokrati i Eurolandene!
Vi har i de sidste måneder set to premierministre de facto blive afskediget af det fransk-tyske fællesskab, som understøtter en stadigt mere centralistisk og bureaukratisk (føderalistisk) EU uden folkelig legitimitet.
Alle de sydeuropæiske lande vil snart komme under administration som Grækenland og Italien (styret af ikke valgte fjernstyrede teknokrater).
Sydeuropæernes fejl er, at de ikke er tyske! De lever ikke som tyskerne, de arbejder ikke som tyskerne, og de forbruger ikke som tyskerne.
Derfor skal de under administration, indtil de lærer det.
EU´s formål er nemlig, at alle skal være ens (”stadig nærmere integration”), og euroen er midlet!
Den danske befolkning har ikke ønsket at opgive sit folkestyre og demokratiske selvstændighed. Den har derfor krævet undtagelser fra unionstraktaten og stemt ”nej” til at deltage i euroen.
Det fremgår af talrige meningsmålinger, at der her i landet er voksende modstand mod yderligere integration. Desværre kan man også læse, at flere danske toppolitikere – både blå og røde – gerne ser en nærmere tilknytning til EU med afskaffelse af forbeholdene og fuld deltagelse i Euroen.
Vi må være på vagt, for disse integrationspolitikere er gået over til fjenden! En gang vil de påstå, at de hverken forstod, hvad der foregik, eller hvad projektet gik ud på.
Den vigtigste politiske skillelinje går mellem dem, der kan skelne demokratisk fra totalitært styre, og dem, der ikke kan.
