I morgen underskriver Danmark "Den Europæiske Finanspagt", med støtte fra Venstre, Konservative, SF, Socialdemokraterne og De Radikale. Denne pagt gør at alle de økonomiske tiltag som Danmark vil/ville foretage sig, først skal godkendes af en kommission nede i Bruxelles. Det er dybt problematisk at regeringen, og ikke mindst VK, ikke ønsker at sætte denne pagt til folkeafstemning. Den fratager jo direkte det danske folk retten til at bestemme over hvilken økonomisk politik deres eget land skal føre, ved at overgive magten til en tredjepart. I Liberal Alliance tager vi demokratiet seriøst. Derfor har vi hele vejen igennem forhandlingerne været imod pagten, og kæmpet for en folkeafstemning, ligesom borgerne i Irland. Fortalere for pagten siger at det vil skade Danmark hvis vi ikke tilslutter os den, men dette passer simpelthen ikke. Økonomer, og investorer har gentagende gange udtalt i fagblade at det vil gavne DK at stå udenfor pagten, da der så er mere stabilitet omkring kronen, og den danske økonomi.
Læserbrevet bringes i morgen i Jyske Vestkysten