For adskillige hundrede år siden ønskede islamiske kræfter at erobre Wien. De kom med sværd og kanoner, og belejrede bymuren. I dag tager de ganske enkelt et fly.
Mens Wien var i stand til at modstå gentagne belejringer, så var den ikke i stand til at modstå islamisk immigration, og som resultat heraf ser byen en hel del mere ud, som den ville have gjort, hvis den var faldet under en faktisk belejring.
I dag er så meget som en tredjedel af Wien af fremmed herkomst. Og så mange som 50 procent af Wien´s skolebørn har et ikke tysk sprog som modersmål.
Østrig er sat til at have så mange som en halv million muslimer. Dette ville være katastrofalt nok i et land med en befolkning der er mindre end staten New Jersey, men er langt mere katastrofal i betragtning af hvor skæv ungdomsdelen af befolkningen er. Den muslimske fødselsrate er næsten dobbelt så stor som protestanternes og katolikkernes fødselsrate. Det resulterer i et demografisk skifte i hvilket statistikker svigagtigt kan markere den muslimske befolkning som kun havende en fraktion af dens reelle magt og vækstpotentiale, derigennem skyggende for regeringen og befolkningen realiteten af, hvor slemme tingene i virkeligheden er.
De praktiske implikationer af dette er lige så indlysende her, som de er alle andre steder. Flertallet af tyrkiske immigranter spurgt af Indenrigsministeriet siger, at de ønsker at se Sharia Lov introduceret i Østrig. De samme immigranter erklærede også med et absolut flertal, at islamiske love er vigtigere end østrigske love. Den østrigske regering prøver forudsigeligt at behandle dette som et integrationsproblem, men som undersøgelsen viser, er muslimerne begejstrede nok for integration. De mener bare at dette indebærer integrationen af østrigere i den Islamiske Republik Østrig, fremfor den anden vej rundt.
Eksemplet med Wien, hvor den islamiske besejring af Europa engang blev standset, er en sigende dokumentation for magten af Immigrationsjihad. Hvad Islam´s hære ikke i hobevis kunne gøre over adskillige århundreder, klarede en tilladende indstilling overfor muslimsk immigration på kun få årtier. Wiens porte er ikke alene blevet brudt op, de er besat af fjenden. Og nu er Wien´s turist bureaus motto, der tilskynder besøgende at komme: ”Wien: Nu eller aldrig”.
Hvor islamiske hære engang måtte belejre, proppe kanonerne med krudt, go endeligt med store omkostninger bryde murene, kan de i dag ganske enkelt hoppe på et fly. Så hvad der oprindeligt begyndte som få avissælgere, fabriksarbejdere og hjælpere, forvandlede sig til en fuldt udviklet kulturel invasion, komplet med netværk af islamiske skoler, hvor eleverne læres, at Islam er inkompatibel med demokrati, at muslimer er ikke-muslimer overlegne, og hvor 8,5 procent af lærerne adspurgt siger, at det er forståeligt, hvis man bruger vold til at udbrede Islam. Mønsteret er dog ikke begrænset til Wien. Det gælder på verdensplan.
Muslimer flytter ind i nedslidte fabriksbygninger i Detroit, Jersey City og Buffalo i USA, eller i Manchester i Storbritannien, køber dem for en slik, og overtager grundøkonomien, og bevæger sig ind på det lavtlønnede arbejdsmarked, erstattende eksisterende forretninger med billige familiedrevne forretninger, derigennem essentielt hjælpende afmatningen. Som bakterier der angriber en allerede svækket del af emnet, søger de ind i steder, der allerede lider under aftagende befolkning, og leder efter måder at revitalisere sig selv på. Og indledningsvist åbner den tiltagende muslimske befolkning, der opkøber ejendom, nye forretninger, og indfører ny energi i byen, synes at gøre netop dette. Bortset, selvfølgelig, at hvad de end lægger i, tager de hurtigt ud igen i form af overførselsindkomster. Kommunerne opdager, at prisen for deres nyfundne muslimske befolkning er temmelig høj.
Muslimsk involvering i politik følges hurtigt op af målet at normalisere tjenester og standarder for kommunalt styre efter deres standarder. Sociale tjenester bruges til at støtte mere islamisk immigration og ekspansion. Mænd importerer mange brude fra deres hjemland, og registrerer dem som kusiner. Sociale tjenster dækker udgifterne for disse stakkels uheldige ”enlige mødre”, der faktisk er i et polygamt ægteskab med deres ”fætter”. Hele områder af byer bliver til ”No-Go muslimske områder”, effektivt erobrende dele af byen og forvandlende dem til mini islamiske stater. O g disse områder vil selvfølgelig udvides og vokse, erstattende omgivende residenter og nabolag. Og når de først har fået fodfæste i en stor regional by, har de også deres fod i selve regionen. Ved at udnytte betingelserne i de økonomisk afmattede områder, kan muslimsk immigration hurtigt få et meget bedre greb og hele landet. Mens deres moskeer og skoler forbereder næste generation på for en islamisk overtagelse at kæmpe i alle ordets betydninger, begynder den tiltagende tilstedeværelse af Islam i landet at flytte Immigrationsjihad til det næste stade.
Men som enhver overtagelse, i hvilken fjenden tillades indenfor dørende, ville dette ikke kunne lade sig gøre uden aktiv kollaboration fra dem indenfor dørene. Og de har forskellige motiver. Venstreorienterede politikere og partier forventer ofte, at muslimske immigranter vil tjene som en pålidelig stemmebase for dem, og det har de ret i – på kort sigt.
Imidlertid viser flere og flere uafhængige undersøgelser de tiltagende befolkningstal som en regional nettofortjeneste, og en mulighed for at løfte deres egen politiske betydning, uden at undersøge konsekvenserne på længere sigt. Selskaber er altid på udsigt efter billig arbejdskraft, særligt i lande og områder med lav fødselsrate. Det arbejde amerikanere, østrigere, franskmænd, israelere og nordmænd ikke ønsker at lave. Men dette arbejde er også del af en afgørende infrastruktur i den lokale økonomi. Men ved at erobre dem, erobrer de de grundlæggende processer i hvilke systemerne eksisterer.
Flere civiliserede lande selvdestruerer for at spare en skilling end i nogen tros eller ideologis navn. Og bullig arbejdskraft og billige stemmer er nogle af de mere appellerende økonomiske stoffer på markedet. Amerikansk industri afmonterede sig selv for at spare penge, og afskibede dele til Kina, der ny gensælger dem til USA. Det amerikanske resultat var afgjort mindre skadeligt, da USA simpelthen afskibede sin økonomi oversøisk til sin fjende, i stedet for at invitere fjenden indenfor for at lade fjenden vedligeholde økonomien for sig.
Og nu hvor selv europæiske lande ikke kan undgå at bemærke, at de ødelægger sig selv gennem muslimsk immigration, fortsætter processen alligevel. For der er for mange magtfulde folk, der har for meget at vinde til at afslutte processen. Og i mange tilfælde ville det være for sent at gøre dette uden en borgerkrig. Wien, der engang effektivt brugte borgerregistrering, for omhyggeligt at kontrollere sin befolkning, har nu hele fremmede distrikter, hvor ikke-muslimer velvilligt ville sætte sine fødder. For kontrol er en illusion, når man har importeret muslimer nok, noget snerpede sociale regimer langsomt til deres fortrydelse er ved at opdage, når først der findes grupper og kollektiver indlejret i et område.
For muslimske lande er Immigrationsjihad er profitabel måde at komme af med deres egen overskydende befolkning. Det gennemsnitlige muslimske land lider af svær arbejdsløshed, eller nærmere, grundet tiltagende fødselsrater, folk ansatte i systemets periferi. Immigration eksporterer befolkningen, og profitterer af pengene, de sender hjem til deres familie. Imens udvides Islam´s grænser, og på lang sigt er de sikre på, at landene målrettet immigration før eller siden vil falde i deres hænder. Og det er sandsynligvis tilfældet. Flertallet af tyrkere i Østrig identificerer sig med Tyrkiet, ikke Østrig. Imens adresserede den tyrkiske præmiereminister Erdogan tusindvis af tyrkisk europæiske ledere og politikere, tilskyndende dem til at holde fast ved deres dobbelte statsborgerskab, at blive politisk aktive men ikke lade sig assimilere i deres samfund. Som den kongelige saudi arabiske familie ser Erdogan en islamisk overtagelse af Europa ske. Hans mission er at sætte farten op ved at opnå EU medlemskab for Tyrkiet og islamisering af resten af Europa.
Uligt andre former for erobringer, er Immigrationsjihad profitabel for de muslimske lande, der lancerer den, mens dens hovedudgifter er født af ikke-muslimske lande, der er tvunget til at finansiere de sociale byrder, kriminalitet og terrorisme omkostningerne påført dem af tiltagende muslimske befolkninger. Det er en billig masseinvasion. De nye immigranter der sender deres rov tilbage til deres gamle lande, der er spydspidser for kriminalitet og smuglernetværk, der rækker fra Øst Europa til Mellem Østen, har hægtet sig fast som en fiskekrog i Europa. Hvor prisen ved hvert barn der opdrages til at vokse op og kæmpe for Islam, er født af landet, trænes denne til at ødelægge.
Og Wien´s porte er faldet. Og Europa ligger ikke langt efter.
Mens Wien var i stand til at modstå gentagne belejringer, så var den ikke i stand til at modstå islamisk immigration, og som resultat heraf ser byen en hel del mere ud, som den ville have gjort, hvis den var faldet under en faktisk belejring.
I dag er så meget som en tredjedel af Wien af fremmed herkomst. Og så mange som 50 procent af Wien´s skolebørn har et ikke tysk sprog som modersmål.
Østrig er sat til at have så mange som en halv million muslimer. Dette ville være katastrofalt nok i et land med en befolkning der er mindre end staten New Jersey, men er langt mere katastrofal i betragtning af hvor skæv ungdomsdelen af befolkningen er. Den muslimske fødselsrate er næsten dobbelt så stor som protestanternes og katolikkernes fødselsrate. Det resulterer i et demografisk skifte i hvilket statistikker svigagtigt kan markere den muslimske befolkning som kun havende en fraktion af dens reelle magt og vækstpotentiale, derigennem skyggende for regeringen og befolkningen realiteten af, hvor slemme tingene i virkeligheden er.
De praktiske implikationer af dette er lige så indlysende her, som de er alle andre steder. Flertallet af tyrkiske immigranter spurgt af Indenrigsministeriet siger, at de ønsker at se Sharia Lov introduceret i Østrig. De samme immigranter erklærede også med et absolut flertal, at islamiske love er vigtigere end østrigske love. Den østrigske regering prøver forudsigeligt at behandle dette som et integrationsproblem, men som undersøgelsen viser, er muslimerne begejstrede nok for integration. De mener bare at dette indebærer integrationen af østrigere i den Islamiske Republik Østrig, fremfor den anden vej rundt.
Eksemplet med Wien, hvor den islamiske besejring af Europa engang blev standset, er en sigende dokumentation for magten af Immigrationsjihad. Hvad Islam´s hære ikke i hobevis kunne gøre over adskillige århundreder, klarede en tilladende indstilling overfor muslimsk immigration på kun få årtier. Wiens porte er ikke alene blevet brudt op, de er besat af fjenden. Og nu er Wien´s turist bureaus motto, der tilskynder besøgende at komme: ”Wien: Nu eller aldrig”.
Hvor islamiske hære engang måtte belejre, proppe kanonerne med krudt, go endeligt med store omkostninger bryde murene, kan de i dag ganske enkelt hoppe på et fly. Så hvad der oprindeligt begyndte som få avissælgere, fabriksarbejdere og hjælpere, forvandlede sig til en fuldt udviklet kulturel invasion, komplet med netværk af islamiske skoler, hvor eleverne læres, at Islam er inkompatibel med demokrati, at muslimer er ikke-muslimer overlegne, og hvor 8,5 procent af lærerne adspurgt siger, at det er forståeligt, hvis man bruger vold til at udbrede Islam. Mønsteret er dog ikke begrænset til Wien. Det gælder på verdensplan.
Muslimer flytter ind i nedslidte fabriksbygninger i Detroit, Jersey City og Buffalo i USA, eller i Manchester i Storbritannien, køber dem for en slik, og overtager grundøkonomien, og bevæger sig ind på det lavtlønnede arbejdsmarked, erstattende eksisterende forretninger med billige familiedrevne forretninger, derigennem essentielt hjælpende afmatningen. Som bakterier der angriber en allerede svækket del af emnet, søger de ind i steder, der allerede lider under aftagende befolkning, og leder efter måder at revitalisere sig selv på. Og indledningsvist åbner den tiltagende muslimske befolkning, der opkøber ejendom, nye forretninger, og indfører ny energi i byen, synes at gøre netop dette. Bortset, selvfølgelig, at hvad de end lægger i, tager de hurtigt ud igen i form af overførselsindkomster. Kommunerne opdager, at prisen for deres nyfundne muslimske befolkning er temmelig høj.
Muslimsk involvering i politik følges hurtigt op af målet at normalisere tjenester og standarder for kommunalt styre efter deres standarder. Sociale tjenester bruges til at støtte mere islamisk immigration og ekspansion. Mænd importerer mange brude fra deres hjemland, og registrerer dem som kusiner. Sociale tjenster dækker udgifterne for disse stakkels uheldige ”enlige mødre”, der faktisk er i et polygamt ægteskab med deres ”fætter”. Hele områder af byer bliver til ”No-Go muslimske områder”, effektivt erobrende dele af byen og forvandlende dem til mini islamiske stater. O g disse områder vil selvfølgelig udvides og vokse, erstattende omgivende residenter og nabolag. Og når de først har fået fodfæste i en stor regional by, har de også deres fod i selve regionen. Ved at udnytte betingelserne i de økonomisk afmattede områder, kan muslimsk immigration hurtigt få et meget bedre greb og hele landet. Mens deres moskeer og skoler forbereder næste generation på for en islamisk overtagelse at kæmpe i alle ordets betydninger, begynder den tiltagende tilstedeværelse af Islam i landet at flytte Immigrationsjihad til det næste stade.
Men som enhver overtagelse, i hvilken fjenden tillades indenfor dørende, ville dette ikke kunne lade sig gøre uden aktiv kollaboration fra dem indenfor dørene. Og de har forskellige motiver. Venstreorienterede politikere og partier forventer ofte, at muslimske immigranter vil tjene som en pålidelig stemmebase for dem, og det har de ret i – på kort sigt.
Imidlertid viser flere og flere uafhængige undersøgelser de tiltagende befolkningstal som en regional nettofortjeneste, og en mulighed for at løfte deres egen politiske betydning, uden at undersøge konsekvenserne på længere sigt. Selskaber er altid på udsigt efter billig arbejdskraft, særligt i lande og områder med lav fødselsrate. Det arbejde amerikanere, østrigere, franskmænd, israelere og nordmænd ikke ønsker at lave. Men dette arbejde er også del af en afgørende infrastruktur i den lokale økonomi. Men ved at erobre dem, erobrer de de grundlæggende processer i hvilke systemerne eksisterer.
Flere civiliserede lande selvdestruerer for at spare en skilling end i nogen tros eller ideologis navn. Og bullig arbejdskraft og billige stemmer er nogle af de mere appellerende økonomiske stoffer på markedet. Amerikansk industri afmonterede sig selv for at spare penge, og afskibede dele til Kina, der ny gensælger dem til USA. Det amerikanske resultat var afgjort mindre skadeligt, da USA simpelthen afskibede sin økonomi oversøisk til sin fjende, i stedet for at invitere fjenden indenfor for at lade fjenden vedligeholde økonomien for sig.
Og nu hvor selv europæiske lande ikke kan undgå at bemærke, at de ødelægger sig selv gennem muslimsk immigration, fortsætter processen alligevel. For der er for mange magtfulde folk, der har for meget at vinde til at afslutte processen. Og i mange tilfælde ville det være for sent at gøre dette uden en borgerkrig. Wien, der engang effektivt brugte borgerregistrering, for omhyggeligt at kontrollere sin befolkning, har nu hele fremmede distrikter, hvor ikke-muslimer velvilligt ville sætte sine fødder. For kontrol er en illusion, når man har importeret muslimer nok, noget snerpede sociale regimer langsomt til deres fortrydelse er ved at opdage, når først der findes grupper og kollektiver indlejret i et område.
For muslimske lande er Immigrationsjihad er profitabel måde at komme af med deres egen overskydende befolkning. Det gennemsnitlige muslimske land lider af svær arbejdsløshed, eller nærmere, grundet tiltagende fødselsrater, folk ansatte i systemets periferi. Immigration eksporterer befolkningen, og profitterer af pengene, de sender hjem til deres familie. Imens udvides Islam´s grænser, og på lang sigt er de sikre på, at landene målrettet immigration før eller siden vil falde i deres hænder. Og det er sandsynligvis tilfældet. Flertallet af tyrkere i Østrig identificerer sig med Tyrkiet, ikke Østrig. Imens adresserede den tyrkiske præmiereminister Erdogan tusindvis af tyrkisk europæiske ledere og politikere, tilskyndende dem til at holde fast ved deres dobbelte statsborgerskab, at blive politisk aktive men ikke lade sig assimilere i deres samfund. Som den kongelige saudi arabiske familie ser Erdogan en islamisk overtagelse af Europa ske. Hans mission er at sætte farten op ved at opnå EU medlemskab for Tyrkiet og islamisering af resten af Europa.
Uligt andre former for erobringer, er Immigrationsjihad profitabel for de muslimske lande, der lancerer den, mens dens hovedudgifter er født af ikke-muslimske lande, der er tvunget til at finansiere de sociale byrder, kriminalitet og terrorisme omkostningerne påført dem af tiltagende muslimske befolkninger. Det er en billig masseinvasion. De nye immigranter der sender deres rov tilbage til deres gamle lande, der er spydspidser for kriminalitet og smuglernetværk, der rækker fra Øst Europa til Mellem Østen, har hægtet sig fast som en fiskekrog i Europa. Hvor prisen ved hvert barn der opdrages til at vokse op og kæmpe for Islam, er født af landet, trænes denne til at ødelægge.
Og Wien´s porte er faldet. Og Europa ligger ikke langt efter.
