Ikke meget at hente for den politisk interesserede under en valgkamp

Af Lars Helleskov Engelbrektsen: Man kan ikke løbe sig i form til et større løb, tre uger før løbet

Podia Ikke angivet,

09/09/2011

Af Lars Helleskov Engelbrektsen: Man kan ikke løbe sig i form til et større løb, tre uger før løbet. Der skal træning til hele året. Man kan ikke som kvinde blive klar til bikinisæsonen på tre uger, der skal et helt år til. Livsstil, madvaner og motionsvaner er netop vaner og derfor svære at ændre. Politik er også en vane for mange af os. Noget vi bare eller simpelthen bare skal følge med i og være med til og præge på hver vores måde. Politik er alvor og har betydning for vores vilkår. Personligt følger jeg løbende med, men netop i perioder med valgkamp overvældes jeg af en mæthed. Men ikke af det politisk substantielle og seriøse, men af valgkampens forfladigelse af politik og gøren politik til underholdning og en demokratiets fest. Valgkampen er tiden for overbudspolitik, overdreven tiltro til hvad politikere kan udrette i en globaliseret økonomi med forpligtende internationale fællesskaber.