Ignoreres dem som ignoreres bør

LEDER: Ritzau og Berlingske i forening har de seneste dage valgt at skrive flere artikler om et nyt fremmedfjendsk parti, som er udsprunget fra det...

Ole Birk Olesen,

03/08/2011

LEDER: Ritzau og Berlingske i forening har de seneste dage valgt at skrive flere artikler om et nyt fremmedfjendsk parti, som er udsprunget fra det lille sammenrend af sære eksistenser, som kalder sig Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB). Hvorfor dette nye parti, der vil sende samtlige ikke-europæere ud af Danmark, har fortjent denne opmærksomhed, vides ikke. Men partiets få tilhængere er utvivlsomt glade for det.

Indtil videre har partiet blot meldt ud, at det måske vil stille op ved kommunalvalget i to kommuner, og det kan enhver tosse jo gøre. Skal alle, der gør det, så have opmærksomhed i landsdækkende medier?

Det ville utvivlsomt være bedst, hvis pressen og politisk interesserede borgere brugte deres ret til at ignorere perifære bevægelser som denne i stedet for at give dem den opmærksomhed, som de angler efter. Gandhi sagde, at en politisk bevægelses opstigen i et samfund følger dette mønster:

"First they ignore you, then they ridicule you, then they fight you, then you win."

Gandhi talte på vegne af en ny bevægelse, som han selv stod i spidsen for, men lad os vende den om. Der er ingen grund til, at hjælpe et parti som dette med at træde ind i stadie tre, når man med stor fordel kunne lade det forblive i stadie et.

Kilde: