Iglerne fortsætter deres kreativitet. Førtidspensionisten Maja-bell bor i provinsen, i et pænt stort hus på 85 kvadratmeter, 4 værelser. Hun er enlig. Og som udgangspunkt er hun glad for huset, som kun koster hende 2700 kroner om måneden. Hun er faktisk så glad for huset, at hun selv har investeret i en carport, og en gennemgribende forskønnelse af sin store have.
Det lyder jo alt sammen dejligt. Men der mangler noget.
Det irriterer hende lidt, at huslejen er så lav, at hun ikke også lige kan få sig noget boligstøtte. Det ville jo være prikken over i'et.
Nu er spørgsmålet så, om man skal flytte tættere på byen, for at få huslejen i vejret, så man kan få sig en ydelse mere. Har den stakkels førtidspensionist skudt sig selv i foden, ved at vælge et billigt hus, som hun er glad for, frem for at ydelsesoptimere?
