Godt, så nåede vi hertil. Fri debat: Hvad burde man kunne få i overførselsindkomst, hvis man ikke arbejder?
Jeg lægger gerne ud:
For det første skal alle overførsler være netto-overførsler. Det er et helt urimeligt bedrag at folk tror, de betaler skat. Det samme gælder i øvrigt de off. ansatte.
For det andet, så skal hjælpen være mere direkte. Vi har et system som det nuværende, fordi vi gerne vil sikre, at alle har tag over hovedet og mad i maven. Og det er så præcis det, vi skal gøre:
Mad
Alle voksne, der ikke arbejder, modtager kr. 1500 til mad om måneden. Dette i form af et kort, der kan bruges i madforretninger til mad og drikke - ligner et kreditkort.
Det vil være meget nemt at programmere butikkernes dankortterminal til at kunne modtage dem.
Alle, der har et debitkort, skal have tjekket saldo, inden betaling kan gå igennem. På samme måde fungerer dette kort. Børn og mad til disse giver 1000 oveni for den første, gradvist mindre for den næste. En familie kan max. modtage 5500 til mad per md.
Butikkerne vil selv have en stor interesse i at melde sig til, og fordi koncentrationen er relativt høj på området, er det ikke mange aktører, der skal med, før systemet virker med tilfredsstillende dækning.
Tøj
Tøjindkøb er samme historie. 500 per md. per voksen, samme for børn. Kortet kan bruges i de butikker, der melder sig til ordningen - igen, det vil være stort set alle.
Transport
Et rimelig transportbehov dækkes af togkort.
Bolig
Den ikke-arbejdendes boligforhold vurderes, og kommunen sørger for passende bolig (som i Tyskland, Hartz IV-ordningen), såfremt nuværende bolig er for dyr (beløbet kan vi diskutere. 4000 i leje/afdrag per måned, fx).
Samordning kommunerne i mellem gør, at overførselsmodtagere i fx København og Frederiksberg nemt kan få bolig i Høje Taastrup, hvor boligudgifterne er væsentligt lavere, men hvor modtageren stadig er i umiddelbar nærhed af netværk og arbejdspladser.
Lommepenge
Herudover kan der gives et fribeløb per måned til fornøjelser og gaver. Det kan man diskutere, hvor stort bør være, da det er rent forbrug.
Udover dette, kan man forsikre sig til resten. Fx til at kunne blive i sin bolig uden at samfundet skal betale den for en.
Lyder det ikke som en fair løsning?
