Det går trægt med at oplyse om omkostningerne ved indvandringen. Hverken medier eller politikere ønsker at informere borgerne om kendsgerningerne.
End ikke de politikere, man havde formodet man havde grund til at fæstne lid til.
Danmarks Brutto Nationalprodukt, (BNP) ligger på ca. 1.000 milliarder kr.
Heraf går mere end 100 mia. til at dække omkostningerne til indvandrer.
Fra 2005 og frem til nu, er omkostningerne steget fra 65 mia. til 2012, hvor tallet er mere end 100 mia.
Denne udvikling understøttes dels af trængte borgere der, som brændt barn, der skyer ilden simpelthen ikke ønsker information, hvis den lyder brandfarlig, og dels af en undervisning, der selv på studenter niveau, ikke lærer eleverne at skelne imellem udokumenterede påstande på den ene side, og viden og information på den anden; hvorfor sikkert velmenende og veldresserede borgere, studenter og journalister forveksler indholdsløse fraser med viden.
Disse borgere fremstår pæne og stuerene, men til gengæld faktuelt og kreativt uoplyst og ineffektive.
Pga. dovne medier, der kun lader en side af sagen komme til orde, herunder det lykkelige ved indvandringen og EU, og slappe og uvidende politikere, er det i følge Arbejderen torsdag den 20. september 2012. overladt til PET at søge at få afdækket unges personlige og sociale situation, og ideologiske holdninger, i samarbejde med diverse institutioner.
Og sandelig om ikke PET på denne baggrund skal tage forebyggende bekymringssamtaler.
Som følge heraf, foreligger allerede 40 bekymringsrapporter.
Så, selvom både tal og PET peger i en retning, nemlig stadig mere og ressourcekrævende overvågning, peger medier, politikere, og borgere blindt i den stik modsatte.
De fatter tilsyneladende ikke, hvad der foregår.
Alt imens, kommunalpolitikere i Odense, Vollsmose, i Aarhus, Gellerup, og i København, Mjølnerparken og Tingbjerg må reagere på udgifterne,
berører disse graverende forhold, som sagt, hverken medier eller dresserede borgere.
Når fremtiden alligevel tegner rig på muligheder, så kun de færreste endnu kan ane konturerne heraf, og det forhold, at dansk erhvervsliv har et netto overskud på 385 mia. kr. så er hverken indvandrer, stuerene borgere eller medier ansvarlige herfor.
Tværtimod.
For fremtidens fundament ligger i rumfart og industriteknologien.
Takket være denne, kan 500 ansatte erstattes af et antal computere, 2 folk og en bogfører.
Groft sagt, ville en mand tidligere koste i omegnen 50.000. kr.
Hvorimod en computerstyret produktion i andre runde tal koster 20.000. kr.
Denne udvikling vil, i følge Nelson Fridman skabe et overskud, der populært sagt vil medføre negativ skat og heraf Borgerløn.
Et forhold, der kombineret med et teknologisk højt stadie, samt vor udtalte evne til at organisere, og lede og fordele arbejde, vil generere yderligere arbejdspladser.
Derfor må al stalinistisk ideologi-baseret tanke og tale om arbejdslejre forstumme.
Udover medierne, begår såvel nuværende som vordende politikere en dødssynd, når de føler sig for fine til at se kendsgerningerne i øjnene, og derfor ikke ud fra disse søger kreative og realistiske løsninger på tidens og fremtidens problemer, men hellere render efter de allerede i forvejen eksisterende partier; skønt netop dette frarådes, også af erhvervsfolk med interesse for og i dansk politik.
