I Danmark taler vi dansk

 Nu har regeringen fundet på, at når der kommer unge ud af folkeskolen, som ikke taler ordentligt dansk, så skyldes det, at de ikke har fået moder...

Suzanne Bjerrehuus,

11/12/2012

 Nu har regeringen fundet på, at når der kommer unge ud af folkeskolen, som ikke taler ordentligt dansk, så skyldes det, at de ikke har fået modersmålsundervisning. De kan ikke lære dansk, før de kan tale deres modersmål. I 2002 nåede man til lige det modsatte resultat. Regeringen afskaffede netop den dyre modersmålsundervisning, fordi den var en dundrende fiasko. Børnene lærte ikke bedre dansk af den grund.

 Hverken polske, vietnamesiske, serbiske, tyske, koreanske børn skal glæde sig til at få modersmålsundervisning henne i folkeskolen. For de behøver det ikke. De kan sagtens lære dansk. Det er børn med en tyrkisk/pakistansk/somalisk baggrund, som regeringen har i tankerne. Det er dem, som forlader skolen med ringe sprogkundskaber. Socialdemokraternes uddannelsesordfører sagde da også, at han ikke kunne love, at alle tosprogede elever får tilbuddet. Tydeligere kan det vist ikke siges. Det er et kulturelt problem. Jeg vil vove den påstand, at problemet ligger i familiernes forhold til det danske samfund.

 Når man kommer hertil som immigrant, skal man lære dansk. Ellers ender vi med et socialt problem som i Frankrig, hvor pakistanere og arabere og andre uden fransk-sproget baggrund hader det franske samfund, fordi de ikke kan få et job. Hvad de ikke får, fordi de ikke kan tale fransk. Der er en gylden regel, at det starter og slutter med sproget. Det gælder om at lære DANSK. For der tales hverken tyrkisk eller arabisk på arbejdspladserne her i landet med mindre man vil leve af at feje gulv hos en grønthandler. Og har man ikke lært noget i skolen, kan man heller ikke læse manualer og instruktioner til den komplicerede mekanikeruddannelse.

 I stedet for al det modersmålshalløj, så få fat i de familier, som isolerer sig fra det danske samfund. De forældre må finde sig i, at selvom de taler dårligt dansk og ikke kunne integrere sig, så skal man ikke straffe sine børn ved at gøre dem til tabere. De fastholder deres børn i et arabisk/tyrkisk sprogmiljø uden fremtid for dem. Børn har hjerner som svampe. Lær dog af historien. Efter opstanden i Ungarn fik vi ungarske flygtninge hertil. De børn lærte lynhurtigt sproget, fordi de var sammen med danske børn. Børn skal bare smides ud i et miljø, der er frugtbart for sproget. Længslen efter at blive accepteret gør det til en leg. I det øjeblik de er uden for hjemmet skal de kunne begå sig på dansk. Erfaringen viser, at dersom der ikke er over 25 pct tosprogede (eller lad os kalde dem halvsprogede for de kan ingen af sprogene korrekt) i børnehaver og skoler, så er der ikke integrationsproblemer. Så leger de tosprogede børn fint med de danske børn. Tag fat i det.

 Og stop det her bavl: ’Modersmålet er hjertesproget. Det er vigtigt at kunne sit modersmål for at klare sig godt i mange fag i skolen, så derfor skal det være en ret for alle tosprogede’ (sagt af SF’s uddannelsesordfører).

Det er ren spild af skatteydernes penge. Elendighedsindustrien står allerede parat med sugerøret nede i statskassen. Rapporter fastslår, at både lærere og pædagoger savner kompetencer til arbejdet med tosprogede, 61 pct af lærerne føler sig ikke klædt på til at undervise dem, lærerne skal opgraderes til andet-sprogs-pædagogik, der skal uddannes speciallærere, som er rustet til sprogstimulering af småbørn.

 Få nu fokus på det danske, det er der deres fremtid er. De skal være her, uddannes her, arbejde her i generationer. Tyrkisk kan de lære, når de besøger familie i Tyrkiet. Og ellers må de lære det i fritiden.

Familierne har valgt at flytte hertil. De er ikke turister, de ønsker at være her for altid. Det mindste man kan forlange er så hurtigt som muligt at lære dem dansk. I skolerne skal børnene lære de samme sprog uanset hvor de kommer fra. Dansk, engelsk fransk. De tosprogede er danske, de skal behandles som alle andre danske børn. Have de samme timer. Det er deres forældre, som har isoleret dem fra vores samfund. Det er det, som er problemet. Hvorfor denne berøringsangst?

Kilde: