- "I am the most trusted journalist." Replikken kommer på The Daily Show fra den amerikanske komiker Jon Stewart, ikke uden en vis portion selvironi. En stor portion, faktisk. I virkeligheden kommer den lige efter en sætning hvor halvdelene af ordene blev bippet ud, hvilket de jo gør på amerikansk fjernsyn, når der bliver sagt ord som Fuck, Dick osv.
Ikke desto mindre har lige netop den ovenstående sætning vist sig at indeholde en god bid af sandheden også. En undersøgelse foretaget af et amerikansk magasin har nemlig netop kåret Daily Show-værten til USA's mest troværdige nyhedsvært.
Og hvad siger det så? Jo, det siger en hel del om amerikanske medier, der er ved at køre helt af sporet, og et politisk system, der er på vej til det samme, og ikke mindst et land hvor ekstremisme i en ufattelig grad præger billedet. Det politiske billede er vendt fuldstændig på hovedet, og det kan være svært at finde hoved og hale i det hele. Demokraterne kalder sig liberale, men det er dem, der vil hæve skatterne. Alligevel kalder republikanerne demokraterne for elitære. Selvom det er republikanerne, der vil sænke skatten, og er modstandere af offentlig sygesikring. Dertil hører dog også at ordet Liberal i Amerika er ensbetydende med nyliberal på dansk, dvs. en ideologi, der ligger nær ved de Radikale Venstres.
Men helt galt er det ved at gå på højrefløjen. De mest konservative republikanere har dannet Tea-Party bevægelsen, som er en dybt religiøs konservativ bevægelse. At en sådan gruppe ville kunne vinde så stor tilslutning i fx Danmark er helt utænkeligt. Det tegner et billede at USA som et land, der på visse punkter er langt bag verdens andre lande. En bevægelse der vender sig mod den religiøse amerikaner, en bevægelse der vender sig mod den hvide under- og mellemklasseamerikaner. Men også et parti der er imod offentlig sygesikring til førnævnte underklasse. Nogen ville sige, at det tegner et billede af den gennemsnitlige amerikaner, som en, der vil selv. Som en meget liberal (i dansk forstand) amerikaner. Men tegner det ikke i virkeligheden et billede af en hel befolkning, der bliver ført bag lyset af Fox News, af højreekstreme radioværter og af ikke mindst af Teaparty-bevægelsen selv? Når arbejderklassen vender sig imod Health Care og mod nationalisme og ekstremisme, så er der noget galt. Og når en nations mest troværdige nyhedsvært er komiker, så er der meget galt. Hvornår mon galskaben stopper, hvornår kommer Amerika endelige videre på det politiske plan, og kommer endelige på højde med de andre i-lande. Og hvad skal der til?