Hyppig censur mod YouTube

Slettet Bruger,

11/06/2007

Hvad har lande som Marokko, Iran, Tyrkiet, Saudi Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Thailand og Brasilien tilfælles? De har alle på et eller andet tidspunkt lukket for befolkningens adgang til video-delingstjenesten, YouTube.com, hvor brugere har mulighed for at oploade deres egne videoer, så alle med en netforbindelse kan se dem.

For de fleste landes vedkommende er censuren midlertidig, som da Tyrkiet blokerede adgangen til YouTube, da en bruger havde uploadet en kritisk video af den tyrkiske landsfader, Atatürk.

Eller Thailand der har det med at lukke forbindelsen, når der gøres nar af landets konge, Bhumibol Adulyadej .

I Brasilien har staten lukket ned for adgangen til, at Brasilianerne kunne se en video med en brasiliansk fotomodel og dennes kæreste, der var ved at gøre bekendtskab på bibelsk manér.

I den mere totalitære ende finder man lande som Iran og De Forenede Arabiske Emirater, der har en fuldstændig blokering af YouTube.

Et land som Indien blokerer ikke pt. for adgang, men pønser efter sigende på at forhindre de Indiske internetbrugere i at se en video med en skuespiller, der optræder som Gandhi dansende om en stripperstang.

Kilde: Reporters Sans Frontieres og Mashable.com vis berlingske.dk

bach

Kilde: