Hykleri for åbent tæppe.

          I aften oplevede vi et gigantisk hykleri for åbent tæppe

Regner_Moeller

04/03/2011

          I aften oplevede vi et gigantisk hykleri for åbent tæppe.En veteran,der i 2007 havde oplevet  at få to kammerater slået ihjel,den værste oplevelse,en soldat kan komme ud for,og derved blevet ramt af  Post Traumatic Sress Disorder (PTSD) var endnu ikke kommet igennem sin behandling,men blev af Roskilde Kommune beordret i arbejdsprøvning.Det er en så umenneskelig en behandling af en person,der har sat sit liv ind i samfundets tjeneste,for,når de er kommet hjem ikke kan få den tid til at komme tilbage til den normale tilværelse.

          Sidste år arbejdede Regeringen med en lov ,omhandlende veteranpolitik.Der var ikke den ting,man ikke ville gøre for veteranerne,men det skulle være indenfor de gældende rammer,og der måtte overhovedet ikke  gøres forskel i behandlingen af veteranerne og de almindelige borgere.Man ville evt. etablere en særlig klinik på Bispebjerg Hospital.Det vigtigste spørgsmål for os,der deltog i debatten og veteranorganisationerne var,at der for den " værste "skade, PTSD skulle være mulighed for at komme først i køen.Særligt for PTSD er det afgørende at komme hurtigt igang og fortsætte behandlingen,indtil et resultat er nået.Netop det spørgsmål var centralt.Det blev afvist  kontant.Ingen forret.Carl Holst havde den illustrative forklaring,at der var kommet nye grupper til:Flygtninge og børn af narkotikaramte forældre.Venstres forsvarpolitiske ordfører,Karsten Nonbo,var ubønhørlig.

          Da Karsten Nonbo iaften i TV 2  News blev afæsket en forklaring på,at man kunne behandle en veteran,som i Roskilde,blev han forbavset,ja forarget.Sådan kunne man ikke behandle vores veteraner.Han ville lægge sig på maven og arbejde på at få dette ændret.Veteranernes

 "formand" Bjarne Hesselbjerg blev også forbavset,selv om han et måneder i forvejen havde rost Regeringens forsvarsudspil ,uden at tage forbehold mod den manglende mulighed for at komme forrest i køen.

          Dette samfund er et hyklersamfund.Sidste år var hele samfundet optaget af "manden i skoven".Man har beskæftiget sig med soldater,der kom hjem  med ar på sjælen.Det var forfærdeligt ,hvad de kunne forårsage ude i civilsamfundet.Man fortalte vilde historier,at faktisk alle var ramt.Alle tænkte varmt.Nu er interessen væk.Nu er det  bare at rette ind,når de kommer hjem.Roskilde Kommune har ret,når de ikke må  bryde loven.Karsten Nonbo m.fl.er  lovgivere,og hælder nu vandet ud af ørerne.Danske borgere.I kan ikke være bekendt at lade de rigtig rame tilbage,fordi de ikke er ret mange.

Kilde: