Hvorfor Thorning er meget værre end Løkke

Uanset de to personers fejl, mangler og kvaliteter, har flere, blandt andet JP i sin leder, travlt med at skære det hele over én kam

Cramer

20/12/2013

Uanset de to personers fejl, mangler og kvaliteter, har flere, blandt andet JP i sin leder, travlt med at skære det hele over én kam.

Men når det kommer til dømmekraft, hvor Løkke så sandelig ikke har gjort sig heldig bemærket, så er bundlinjen blot den, at mens Løkke er en kæmpeklovn, så er Thorning ikke også bare en kæmpeklovn, men en bedragerisk hykler af største format.

Der er nemlig den afgørende forskel, om man gør som man siger. Løkke bevægede sig på kanten ved at få sagt, at hver en krone skulle vendes i den offentlige økonomi, mens han selv rejste på 1. klasse. Han indså dog fejlene og fik rettet op.

Helle Thorning går skruppelløst til angreb på skattelettelser og tamper uophørligt løs med, at de bredeste skuldre skal bære de største byrder, samtidig med at hun har brugt alle kneb for at undgå at hendes familie betalte skat i Danmark.

Så forskellen synes åbenbar: Løkke skvadrede rundt i spinatbedet, mens Thorning er en skruppelløs spekulant. Uanset politisk tilhørsforhold i øvrigt véd jeg godt, hvem jeg aldrig ville stemme på.

Det er helt ufatteligt, at medierne der ellers elsker whistleblowers indså, at lækken af Thornings skattesag var en en samfundsgavnlig handling. Men det er lækken og ikke skattesagen, som journalister er mest optaget af. Sygt.

Kilde: