Nogen husker måske sagen som nu afdøde pensionist Scharla Nielsen førte mod staten omkring hvorvidt satsreguleringsloven er en skattelov eller ej, idet Grundlovens §43 angiver, at en skat ikke kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; altså uden Folketingets godkendelse. Scharla havde beregnet sig frem til, at borgerne var blevet snydt for 50 mia. kroner. Scharla tabte sagen endeligt ved Højesteret i december 2006, som stadfæstede Østre Landsrets dom fra 2004.
Man skulle ellers tro sagen var rimelig klar, men under sagen blev jeg privat af jurister gjort opmærksom på, at domstolene skam ikke dømmer mod staten i afgørende sager. Som fx i sager hvor 50 mia. kr. står på spil.
Ok, tænkte jeg. Er domstolene da i lommen på staten. Påstanden som blev videregivet af op til flere uafhængige jurister skulle man mene var en alvorlig anklage mod alt hvad det danske demokrati bygger på; retsbevidsthed og -sikkerhed, uafhængige domstole, beskyttelse af borgerne, osv.
Påstanden blev udbygget med udsagn som at det er altid borgeren der skal bevise at staten har fejlet.
Hvorfor skal man høre disse oprørende ytringer i private forsamlinger. Hvornår har en jurist, måske en dommer, nogensinde offentligt gået i rette med staten, herunder gældende fortolkninger af de love og regler, fx Grundloven, som skulle beskytte os mod statens overgreb.
Hvorfor er der kun én gyldig fortolkning af Folketingets uindskrænkede ret til at beskatte privat ejendom, i princippet med 99,99% blot alle beskattes ens og efter samme regler. Der er kun Henrik Zahles cirkelargument om, at GRL§43 - denne om muligt Grundlovens tyndeste paragraf hvorefter vi alle beskattes - jo ikke giver mening om man skal give fuldstændig erstatning jf. GRL§73. Måske ikke, men GRL§73 om ejendomsrettens ukrænkelighed giver jo heller ikke mening om Folketinget uhindret kan beskatte al ejendom.
Hvornår har Højesteret nogensinde sagt Folketinget i mod andet end da svindel-virksomheden Tvind fik lov til fortsat at oppebære tilskud på linje med andre læreanstalter.
Hvornår har jurister råbt vagt i gevær, når den danske stat ulovligt ikke følger EU-lovgivningens krav om varernes fri bevægelighed - og pålægger ekstra afgifter på biler købt indenfor EU.
Også i Sovjetunionen og Nazityskland spillede jurister og dommerstanden kritikløst med på magtens melodi. Massehenrettelser og andet utøj blev legitimeret af domstolene.
Hvorfor tillader jurister og domstolene kritikløst denne lovløshed (vilkårlighed) fra den til enhver tid siddende magt.
For mig at se er det jo fuldstændig formålsløst at have en dommerstand, i hvert fald når vi snakker om søgsmål mod staten, andet end for blot at legitimere selv den mest horrible magtudøvelse. Et ædels formål må man sige.
Svar udbedes.
Man skulle ellers tro sagen var rimelig klar, men under sagen blev jeg privat af jurister gjort opmærksom på, at domstolene skam ikke dømmer mod staten i afgørende sager. Som fx i sager hvor 50 mia. kr. står på spil.
Ok, tænkte jeg. Er domstolene da i lommen på staten. Påstanden som blev videregivet af op til flere uafhængige jurister skulle man mene var en alvorlig anklage mod alt hvad det danske demokrati bygger på; retsbevidsthed og -sikkerhed, uafhængige domstole, beskyttelse af borgerne, osv.
Påstanden blev udbygget med udsagn som at det er altid borgeren der skal bevise at staten har fejlet.
Hvorfor skal man høre disse oprørende ytringer i private forsamlinger. Hvornår har en jurist, måske en dommer, nogensinde offentligt gået i rette med staten, herunder gældende fortolkninger af de love og regler, fx Grundloven, som skulle beskytte os mod statens overgreb.
Hvorfor er der kun én gyldig fortolkning af Folketingets uindskrænkede ret til at beskatte privat ejendom, i princippet med 99,99% blot alle beskattes ens og efter samme regler. Der er kun Henrik Zahles cirkelargument om, at GRL§43 - denne om muligt Grundlovens tyndeste paragraf hvorefter vi alle beskattes - jo ikke giver mening om man skal give fuldstændig erstatning jf. GRL§73. Måske ikke, men GRL§73 om ejendomsrettens ukrænkelighed giver jo heller ikke mening om Folketinget uhindret kan beskatte al ejendom.
Hvornår har Højesteret nogensinde sagt Folketinget i mod andet end da svindel-virksomheden Tvind fik lov til fortsat at oppebære tilskud på linje med andre læreanstalter.
Hvornår har jurister råbt vagt i gevær, når den danske stat ulovligt ikke følger EU-lovgivningens krav om varernes fri bevægelighed - og pålægger ekstra afgifter på biler købt indenfor EU.
Også i Sovjetunionen og Nazityskland spillede jurister og dommerstanden kritikløst med på magtens melodi. Massehenrettelser og andet utøj blev legitimeret af domstolene.
Hvorfor tillader jurister og domstolene kritikløst denne lovløshed (vilkårlighed) fra den til enhver tid siddende magt.
For mig at se er det jo fuldstændig formålsløst at have en dommerstand, i hvert fald når vi snakker om søgsmål mod staten, andet end for blot at legitimere selv den mest horrible magtudøvelse. Et ædels formål må man sige.
Svar udbedes.
