Hvorfor skal vi have et Udviklingsministerium? - Brændpunkt - JP Blogs

Mrutyuanjai Mishra: Er tiden ikke inde til at sammenlægge handels- og udviklingsministerierne? Holland dropper de gammeldags udviklingsministerium

CSN

29/09/2013

Mrutyuanjai Mishra: Er tiden ikke inde til at sammenlægge handels- og udviklingsministerierne?


Holland dropper de gammeldags udviklingsministerium. I stedet lægges ministerierne for bistand og handel sammen. Det hollandske initiativ er baseret på et realistisk syn på verden, hvor man bevæger sig væk fra den gammeldags tankegang, at de vestlige europæiske lande er dem, der primært bærer ansvaret for at udvikle andre såkaldte udviklingslande. Men sagen er jo, at alle lande og kulturer udvikler sig hver på deres måde. Derfor er det udtryk for en demokratisk tankegang, at man på lige fod med andre vil deltage i forsøget på at udvikle sig i åben dialog.


Imens skændes danske politikere om, hvorvidt der årligt skal sendes 14 eller 16 milliarder kroner afsted til de fattige lande. De tager helt fejl, for de fattige lande bliver ikke rige af at være på kontanthjælp. De kan rejse sig, hvis der investeres i arbejdspladser, hvor man giver de lokale mulighed for at tjene deres egne penge.