Hvorfor skal staten betale børnepenge?

Jeg fatter ikke hvorfor staten skal betale børnepenge (børnecheck), når nu vi (læs Danmark) er i en meget økonomisk svær tid

Ikke angivet Ikke angivet,

14/02/2012

Jeg fatter ikke hvorfor staten skal betale børnepenge (børnecheck), når nu vi (læs Danmark) er i en meget økonomisk svær tid.

At få barn/børn er et personligt valg som så meget andet her i livet. Har man ikke råd til at opfostre et barn bør man ikke få det!!! Det er skattekroner som ALLE danske statborgere betaler (uanset om de selv har børn eller ej), der går til børnefamilier. Helt ude i hampen efter min mening. Okay, nogle forældre kan uforskyldt komme i økonomiske vanskeligheder og der bør det selvfølgelig ikke gå ud over børnene, men langt største delen af de mennesker der får børnecheck i dag kan sagtens klare sig uden, men vælger at lade grådigheden komme i første række. De penge der gives ud på børnecheken burde bruges på de ældre som har slidt for at vi kan have et - sammenlignet med andre lande, godt velfærds samfund. Men de bliver, i min optik, pisset på i en grad de fleste ikke ville byde et dyr. Se på ældreplejen i Danmark(!). Hvad ville DU sige til kun at kunne komme på toilettet én gang i døgnet og komme i bad én gang om ugen eller få gjort rent én gang hver tredie uge? Er det sådan vi siger, "Tak fordi du har knoklet hele dit liv for at jeg kan få en bedre tilværelse"?

Fint med mig hvis nogen synes de skal have 1,4,6 eller 8 børn. Men så må de sgu' selv betale for deres opvækst! Det kan ikke passe at det skal gå ud over f.eks. de gamle der ikke har noget valg.

Samfunds goderne er helt skævt fordelt i Danmark i dag - og det er uanset om regeringen er rød eller blå. Den ene er lige så speget som den ander er røget. Vi, danskere er blevet et egocentret, selvoptaget og grådigt folkefærd som lader hånt om de værdier vi i generationer har kæmpet for!

Kilde: