Nyhedsværdien er for længst forsvundet omkring drivhuseffekten og udledningen af CO2. Ikke at problemet ikke stadig er aktuelt, men det er begrænset, hvor meget mere man kan lade sig chokere af overskrifterne. Klimaforandringerne er desværre blevet hverdag for mange, og det kan derfor være svært at forholde sig til dem.
Som enkelt forbruger kan det være svært at se, hvordan man skal kunne gøre en forskel i det samlede regnskab. Devisen er, at mange bække små gør en stor å, men hvorfor skal hr. og fru Jensen være energibevidste i deres dagligdag, hvis amerikanerne fortsat kører i store, benzinslugende biler? Og hvorfor skal borgerne overhovedet yde en indsats, når ikke engang FN’s klimapanel kan nå til enighed omkring en klimakonvention, selvom de mødes en gang årligt? Med andre ord, så ved vi alle, at vi har et ansvar for at mindske udslippet, men samtidig er vi rigtig gode til at pege fingre af andre, som ifølge os selv har et endnu større ansvar. I en tid, der samtidig er præget af finanskrise, kan det være svært at vurdere, hvorfor man skal investere lidt ekstra af sine sparpenge i energivenlige produkter. Spørgsmålet er med andre ord, hvorfor man skal bruge ekstra penge på at købe energivenlige produkter?
En taktik for rigtig mange forhandlere er at fokusere på de årlige besparelser, man som forbruger opnår ved at købe energivenlige produkter. Måske kan man ikke forholde sig til det verdensomspændende klimaregnskab, men man kan til enhver tid forholde sig til sin egen økonomi. En bil, der kører 30 km/l, er derfor et åbenlyst bedre valg end en bil, der kun kører 14 km/l. Men hvis man kan affinde sig med en bil, der ligger midt imellem på 22 km/l, hvorfor skal man så lægge en ekstrabetaling for at købe førstnævnte bil?
Naturligvis vil der være penge at spare i forhold til benzinudgifter, men vil denne besparelse kunne indtjene den ekstra høje købspris? Antallet af kilometer, du påtænker at køre i din bil, vil naturligvis også have en indflydelse på dit valg, og helt overordnet set vil det også gøre en stor økonomisk forskel at investere i en dieselbil frem for en benzinbil. På fdm http://www.fdm.dk/biloekonomi/bilbudget har de en budgetberegner, hvor du kan se, hvor meget det koster at holde bil. Her kan du blandt andet indtaste bilens formåede antal km/l samt hvor mange kilometer, du selv planlægger at skal tilbagelægge i den.
Den samme diskussion gør sig gældende inden for hvidevarer. Her har fokus været på energivenlige produkter i et stykke tid, hvilket blandt andet understreges ved tydelig energimærkning med skalaen A-G, elsparemærket og senest GO’ Energimærket. Du husker måske også reklamen, hvor en mand spørger efter det billigste køleskab, hvor ekspedienten egentlig præsenterer ham for det dyreste for efterfølgende at forklare, at besparelserne på elregningen vil gøre den dyrere model billigere i længden.
En vigtig information, som ofte undlades i denne sammenhæng, er dog, at besparelserne afhænger af dit forbrug af apparatet. Dette gør sig især gældende ved vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner, hvor du ikke nødvendigvis har apparaterne i brug hver dag. Omvendt set er prisen på energivenlige produkter ikke skelsættende højere end prisen på knap så energieffektive produkter. Det kan være svært at fastsætte prisniveauet i fysiske forretninger, men ud fra prissammenligningssider kan man se, at online forhandlere som WhiteAway, El24 og Skousen tilbyder fornuftige priser på energivenlige hvidevarer. Inden for denne kategori kan det derfor være nemmere at forsvare, hvorfor man skal købe energivenlige produkter.
Svaret på ”hvorfor skal man købe energivenlige produkter?” hviler altså i, hvorvidt man anskuer situationen med miljømæssige briller eller ud fra sin egen økonomiske situation. Et nyt spørgsmål kan efterfølgende være, om man kan tillade sig at sætte sin egen økonomiske situation foran klimaets tilstand? Men det er en helt anden diskussion.
