Niklas Hessel og Søren K. Villemoes gennemgik i Weekendavisen (WA) 21. februar de seneste skududvekslinger i den langstrakte mudderkastning mellem konservative og liberale skribenter i dansk presse. Det særligt påfaldende er brugen af ordet ”intelligentsia” i den forbindelse. Der tales bl.a. om den manglende forbindelse mellem ”parti (de konservative) og intelligentsia”.
Det er træls læsning. Vrøvlemonologens mester, Mads Holger fra Berlingske Mads Holger, hvis eneste større værk er en roman for et par år siden, som Eleonora Christina Skov i WA betegnede som den dårligste, hun nogensinde havde læst, fremstillede sidste sommer i Politiken sig selv som del af ”en meget stærk, velfunderet, intellektuel, konservativ intelligentsia”. Og den selvudnævnte ”filosof” Eva Agnete Selsing, der, for så vidt meget passende, er fast leverandør af strøtanker til ”Groft sagt” i samme avis, omtaler nu de liberale som ”kulturradikale”. Selsing har endnu ikke skrevet bøger. Og er i øvrigt manisk optaget af ved hjælp af fremmedord, hvis indhold hun tydeligvis slet ikke har styr på, at liberale er kulturelle analfabeter.
Også SDU-lektor Søren Hviid Petersen langede i artiklen voldsomt ude efter de liberale, men han gør det for så vidt på et velfunderet, intellektuelt niveau. Han udtrykker sig bare så voldsomt, at man morer sig langt mere, end man bliver klogere.
Der tales for tiden meget – for det meste foragteligt - om at gøre det nødvendige. Men det er jo det, det handler om. At justere og konsolidere velfærdstaten på et lavere niveau – længere skal man ikke regne med at komme her i landet. Og paradoksalt nok har Bjarne Corydon forstået det bedre end de fleste og handler modigt derefter. Det virker, som om ideologi pt er det rene bras til problemløsning, hvis man skal redde det fædreland, som konservative elsker så højt.
Den fremtrædende liberale filosof F.A. Hayek har i The Constitution of Liberty fra 1960 fremstillet spændingsfeltet mellem socialister, konservative og liberale sådan her:
”Hvis man skulle sammenligne konservative, liberale og socialistiske positioner, ville det være mest dækkende (appropriate), at indføje dem i en trekant med de konservative i ét hjørne med socialisterne trækkende mod det andet hjørne og liberalisterne trækkende mod det tredje. Men da socialisterne i lang tid har været i stand til at trække stærkest, er de konservative snarere blevet trukket i den socialistiske retning end i den liberale. Det har gennemgående været de konservative, som er gået på kompromis med socialismen og har stjålet dens ild.”
Citatet er fra bogens indledningskapitel, der bærer titlen ”Why I Am Not a Conservative.”
Hayeks andet hovedværk hedder The Road to Serfdom. Det er den vej Corydon prøver at trække os væk fra, så det er ikke derfor, jeg ikke er socialdemokrat.
