10 år havde Venstre ved magten. Resultatet var, at vi forsat havde verdens højeste skattetryk, det offentlige forbrug var steget og mængden af regler, påbud og forbud var eksploderet. Hverken fremblomsten af Liberal Alliance, CEPOS eller en ny oppositionssituation har gjort Venstre sønderligt mere liberale.
For en uge siden var Lars Løkke angiveligt klar til at smide statsministerposten, hvis ikke boligjobordningen blev genindført ved en kommende borgerlig regering. Håndværkerfradraget er lige så forkert og uliberalt som fagforeningsfradraget; det er nemlig udtryk for en arrogant tankegang om, at politikerne er bedst til at definere, hvad borgerne skal bruge deres egne penge på.
I weekenden stillede Kristian Jensen sig på bagbenene overfor Liberal Alliances ambitiøse og liberale reformer frem for at rose dem og bakke op om tankerne bag.
Og i dag kom det så frem, at Venstres store mærkesag om nulvækst/udgiftsstop ikke var så vigtig alligevel. Verdens største offentlige sektor må gerne vokse sig endnu større.
Bottom line er, at Venstre stadig ikke er liberale - tværtimod. Men det er deres fornuftige ungdomsparti Venstres Ungdom. De går – ligesom Liberal Alliance og modsat Venstre – ind for en afskaffelse af topskatten, en mindre offentlig sektor, reelle skattelettelser fremfor håndværkerfradrag, større personlig frihed eksemplificeret ved afskaffelse adfærdsregulerende afgifter, tåbelige forbud og legalisering af hash.
Og man kunne blive ved med rygeloven, registreringsafgiften, hundeloven, offentlighedsloven, huslejeregulering og efterlønnen, som Venstre ønsker at bevare, mens VU som alle andre liberale ønsker at afskaffe dem.
Hvorfor i alverden støtter Venstres Ungdom så op om Venstre, når de er direkte uenige med dem og kan støtte et liberalt parti, som de er på linje med, i stedet? Det kan vel ikke være fordi, at de unge VU’ere glæder sig til at stå på gader og stræder og råbe: ”BOLIG-JOB! BOLIG-JOB!” i tre uger i streg.
Venstres Ungdom har en helt unik mulighed for at presse Venstre til at føre en mere liberal politik.
VU er nemlig en imponerende og utrolig ressourcestærk organisation (som vi kan lære meget fra i LAU), der er en enorm hjælp og afgørende faktor for Venstre til valgkampene, talentudvikling og påvirkning af fremtidige vælgere. Hvis der forelå en reel risiko for, at VU’erne ikke ville støtte Venstre til et valg, så ville partiet nok forstå alvoren og blive mere liberale på en række områder.
Men det pres vil man tilsyneladende ikke lægge på Venstre. Og kritik i pressen er der heller ikke meget af. Bevares, et opgør med partiets politik kan tages på mange andre måder. Men når opgør erstattes med passiv accept og opbakning under valgkampe, er det grænsende til det hykleriske.
Jeg har den dybeste respekt for VU. Jeg tager hatten af for deres kampagner, deres organisation og deres styrke. Og de kæmper i høj grad den liberale kamp, når de uddanner deres medlemmer i liberal politik, overbeviser unge mennesker på gymnasier og skoler om liberale principper og fører kampagner for fornuftig politik.
Men så længe de står klar hvert fjerde år for at kæmpe for ministerposter til Venstre velvidende, at det er en socialdemokratisk politik, der vil blive ført – hvad er alt den anden indsats så værd? Har man reelt set så ikke svigtet som ungdomsparti? Er tiden ikke snart inde til at overveje, om man forsat skal støtte Venstre?
