Hvorfor er politikere næsten altid så elendige?

Jeg har min egen teori efter jeg har prøvet og komme ind i et unavngivet parti som jeg ikke vil nævne ved navn her

Ikke angivet Ikke angivet,

14/03/2016

Jeg har min egen teori efter jeg har prøvet og komme ind i et unavngivet parti som jeg ikke vil nævne ved navn her. Jeg lavede nogen observationer vedrørende hvordan systemet rent faktisk fungerer som jeg tror kan forklare hvorfor vores politikere er så dårlige til deres jobs som de er.

Jeg tror det er fordi politik som det er sat op i øjeblikket i Danmark generelt tiltrækker folk som ikke tænker selvstændigt og som ikke har noget bedre og tage sig til end og bruge 2 timer om ugen på at drikke kaffe og snakke om ligegyldige ting (som om hvorvidt man skal bruge popkornsmaskine). Mange mennesker føler sig heller ikke udrustet til at bekæmpe det monster som den demokratiske stat er. Jeg kan huske en rigtig cool mand som jeg rigtig godt kunne lide som stillede op i min by som lokal kandidat, han indrømmede til det første møde jeg var med ham at han faktisk var "lidt en erklæret anarkist", så der var linjen ligesom lagt fra første færd. Han virkede også som en godt igennem hæderlig og dygtig mand, han ejede også sin egen virksomhed og hvis det kun var folk som ham som vi havde i Folketinget ville landet ikke være på randen af økonomisk kollaps som den er nuværende hvor de lokale små byer ligner noget nede fra Bulgarien efterhånden.  

Problemet var bare at:

A) vedkommende var ikke teoretisk klædt på til at være politiker, for at være en dygtig bekæmper af statsmagt skal man faktisk være økonom. Jeg kunne fornemme på vedkommende at han godt vidste at der var noget rivende galt i Danmark men det med og debattere socialister og deres løgne kræver at man kender sandheden, ellers er man på herrens mark teoretisk set og det var vedkommende også. 

B) Manden her havde en forretning og en stor familie og passe, han havde ikke tid til at bruge tonsvis af aftener på bestyrelses-møder og uddeling af valgfoldere til vælgere som man så fedter for og prøver og gør et godt indtryk på.

Derfor gav vedkommende op efter et stykke tid, han havde ikke tiden og lysten til det.

Jeg stoppede også selv efter et stykke tid og udmeldte mig af bestyrelsen da jeg ikke kunne se hvordan det overhovedet hjalp med at gøre Danmark til et mere frit land at jeg rendte rundt og delte valgfoldere ud med meninger som jeg ikke var enige i. Jeg prøvede og dele mine rigtige meninger vedrørende politik over for en vælger og blev så herefter kraftigt irettesat af en folketingskandidat, jeg kunne "absolut ikke sige at hospitaler skulle være private når han stod ved siden af", "det var ikke den rigtige parti-politik", min reaktion til den skideballe var bare et lidt opgivende "nåh" og så tænkte jeg herefter selv "hold kæft hvor er systemet dog retarderet når man ikke engang har lov til at sige sin personlige mening". 

Så hvem er det der kommer langt i det politiske system? Det er alle de mennesker som ingen moralske problemer har med og agere nikke-dukker over for autoriteter og parti-ledelsen. Det er ikke rigtige mænd som har et stærkt intellekt og stort mod. Det er ja-mennesker som finder sig i og blive påduttet deres meninger af en parti-top. Når man så udfolder den her effekt over længere tid så ender man med et folketing fuld af mennesker uden én eneste intelligent tanke i deres hoved. 

Et andet problem med det danske demokratiske system er at vælgermøderne er dybt korrupte og designet til at beskytte socialister fra politiske eksperter som mig som kan rive dem et nyt røvhul teoretisk set. Alle vælgermøder har en ordstyrer som har til opgave og dræbe den naturlige rytme som politisk debat har ved og styre flowet ekstremt hårdt. Når en socialist kommer med en dybt manipulerende udtalelse sørger den her korrupte ordstyrer også for at modstanderen ikke kan få lov til at svare med det samme og udmyge idioten for at prøve og manipulere, der er også utrolig meget "tone-politi" over hele affæren, man må ikke kalde en socialist dum selvom de virkelig er utrolig dumme. Spørgsmål bliver også stillet 4-5 af gangen som en ikke-socialist så skal huske oven i hovedet, noget som sikkert eksisterer for at gøre deres hjerne mindre skarp fordi man kan ikke voldtage nogen i en debat hvis man samtidig skal huske på 4 andre spørgsmål i sit hoved mens hjernen kører (jeg ville ikke kunne i hvert fald).

Vælgermøderne er også ekstremt tomme for det meste hvilket viser hvor meget den generelle befolkning rent faktisk hader vores demokratiske system. Det gennemsnitlige vælgermøde i provinsen (og jeg var mange steder) består af cirka 3 mennesker som kommer for at tigge penge, 3 totale kommunistiske tosser som man er bange for hiver øksen frem hvert 10. min fordi de ikke synes de får nok penge, 15 unge naive mennesker fra ungdoms-organisationerne (de er ikke blevet desillusioneret endnu) og så måske 5 voksne almindelige mennesker som lige skal prøve første gang og se showet (og så ser man dem aldrig igen). 

Generelt er systemet vanvittigt og det fremavler rigtig dårlige mennesker som styrende (få undtagelser som JBO og OBO slipper dog igennem en sjælden gang i mellem men langt de fleste er forfærdelige). Det er ikke så dårligt som kommunisme hvor det er direkte vanvittige mennesker som får magt (Stalin, Pol Pot) men det er tæt på.

Kilde: