Hvorfor er fagforeninger for velfærdsstaten?

I mange år har fagforeningerne kæmpet for at de arbejdere der var ansat i private virksomheder, fik den løn og det arbejdsmiljø, som var nødvendigt...

_slettet_bruger_6416 Ikke angivet,

14/02/2012

I mange år har fagforeningerne kæmpet for at de arbejdere der var ansat i private virksomheder, fik den løn og det arbejdsmiljø, som var nødvendigt for at arbejderen var glad og tryg i sit arbejde. Der blev lavet aftaler med arbejdsgiver som begge følte var fair og retfærdige. Efterhånden fik fagforeningen dog rykket mange af disse beslutninger ind i loven herunder arbejdsmiljøloven. Der er ikke nogen lovmæssig fastsat minimumsløn i DK (endnu), men der er stadig blevet lavet en qua overførselsindkomsterne. Så også der har fagforeningerne sejret ad helvede til.

Fagforeningerne mister i disse år hobetal af medlemmer pga ovenstående successer. Hvorfor skal man dog være med i en fagforening, når alle ens behov allerede er opfyldt i lovgivningen? Derfor undrer det mig, at fagforeningerne ikke kæmper for alle deres medlemmer, ved at få fjernet arbejdsmiljøloven, overførselsindkomster og lignende bureaukratiske elementer der er blevet til. Fagforeningen vil igen have relevans for medarbejderen, der vil sikre sig i overenskomsten, at han er sikret ikke at komme til skade på sit job. Oveni er arbejdsgiveren interesseret i at lave en god overenskomst, da det vil sende et signal til markedet om at deres produkter er lavet forsvarligt og med respekt for dem, der har produceret. Fagforeningen vil jo være deres ven, da de vil gå ud og hænge de virksomheder ud, der ikke har respekt overfor medarbejderne, og de virksomheder vil derfor enten lave en overenskomst eller lukke.

Oveni dette vil virksomhederne sparer tid og penge på ikke at skulle overholde en masse love, der slet ikke er relevante for dem, men som er blevet skrevet ind i loven for at ingen blev glemt. Det offentlige vil spare en masse kontrol penge som kan bruges til skattelettelser, til gavn for både arbejdstager og arbejdsgiver.

Fagforeningerne vil oveni kunne skabe arbejdspladser som deres arbejdsløse medlemmer så kunne besætte.

Er det bare mig eller er fagforeningerne ikke bagstræberiske når de bevarer alle disse ting i lovgivningen fremfor at stole på deres egne og arbejdsgivernes kompetencer?

Kilde: