Som forholdsvis ung sparekasseelev - ja, ELEV - lærte jeg mange ting.
For eksempel lærte jeg at stille nedenstående - ikke altid lige velkomne - spørgsmål til kunder.
Det kunne være
- det forelskede par, der ville låne til indskud i første lejlighed eller til udbetaling på lejlighed eller hus
- de to venner, der gerne ville starte en virksomhed sammen og lige manglede til etableringen
- de to eller flere venner, der ville oprette et boligfællesskab af en eller anden art med lån
- de to venner, der ville købe en lejlighed sammen for at have noget at bo i, mens de skulle studere
Det - ikke altid lige velkomne - spørgsmål kunne være noget i retning af:
"Hvad nu, hvis en af jer ønsker at komme ud af det?"
"Hvad nu hvis en ønsker at rejse fra fællesskabet, hvem skal så ind i stedet?"
"Hvem skal godkende nye indflyttere?"
"Hvordan skal andelen af virksomheden opgøres, hvis I splitter op?"
"Til hvem kan man sælge sin andel?"
"Hvor lang skal en opsigelsesfrist være?"
Altsammen spørgsmål, der nok kunne skabe nogen surhed og fortørnethed hos lånsøgerne.
Så den praksis er man åbenbart gået fra.
I hvert fald når det gælder noget så "småt" som Euroen.
