Hvorfor afstemingen om skotsk uafhængighed har stor betydning

Om 11 dage skal der være afstemning om skotsk uafhængighed

Lars Nygaard,

07/09/2014

Om 11 dage skal der være afstemning om skotsk uafhængighed. Mange vil nok tænke, at det kun er et vigtigt tema for Storbritannien, men det har faktisk potentielt store konsekvenser også for danskerne. Hvis Skotland vælger selvstændighed er det et vigtigt signal om, at de fleste borgere ønsker at leve i en nationalstat, som de selv har kontrol over. Dette vil medføre støtte til bevægelser i bl.a Catalonien og den flamske del af Belgien, der ønsker uafhængighed. Den vigtigste konsekvens er derimod en hel anden. Skotland har 59 medlemmer af parlamentet i London, og kun eet medlem kommer fra de konservative. Hvis Skotland melder sig ud af Unionen stiger sandsynligheden stærkt for at Cameron genvinder magten ved næste års parlamentsvalg, og han har lovet vælgerne en afstemning om Britisk medlemskab af EU. Hvis Storbritanien melder sig ud af EU vil det få store konsekvenser for resten af EU, idet det vil være første gang, at et land melder sig ud. Samtidig vil det skabe et alternativ, hvor overskriften er fri handel og ikke en politisk union. Når de røde skotter er væk, står et stærkere og mere konservativt Storbritannien tilbage. Så derfor skal alle EU kritiske kræfter ønske, at Skotland stemmer ja til uafhængighed.

Kilde: