Når jeg som lønmodtager betaler 40% i skat, 8% i arbejdsmarkedsbidrag, 25% moms og afgifter på snart sagt hvad som helst, OG samtidig skal spare op til min alderdom, betale for rengering, hjemmehjælp i min alderdom og selv betale hvis jeg bliver syg, handicappet eller på anden måde uarbejdsdygtig, så er det jeg spørger: Hvad er det egentlig jeg betaler så høj skat for?
Lad mig uddybe.
Folketinget napper mindst 2/3 af min løn hver måned, når jeg spørger hvorfor er forklaring øjeblikkeligt at det er fordi vi har velfærdssamfundet. Så behøver jeg ikke have 100.000 liggende i skrivebordet, hvis jeg bliver syg eller uarbejdsdygtig. Samfundet skal nok hjælpe mig. Derfor tager man stor en del af min indtægt. Det kan vi blot konstatere ikke sker. Når jeg bliver gammel, kan jeg konstatere at den opsparing jeg kunne have haft ligger i lommerne på staten, mens jeg i bedste fald kommer i bad 2 gange om året, får stukket en skive toast i hovedet inden jeg bliver smidt i seng kl. 19.
Retfærdiggøre det virkelig et skattetryk på den anden side af minimum 70% (som med vilje er sat i den lave ende) af min løn? Nejvel.