I den seneste tid har den daglige debat til dels gået på udkantsdanmarks udfordringer og problemer efter at DR har taget temaet op. Generelt ser jeg ikke meget tv, men jeg har alligevel læst en del artikler og så i går DR’s dokumentar om Limfjordsøen Mors som er en af de hårdest ramte kommuner i landet.
I dokumentaren skildres de problemer som Mors som Ø og kommune har, og vi følger flere forskellige interessenter på øen. Vi ser bl.a. formanden for en borgergruppe som har stiftet en fond som køber huse på tvangsauktion for 1 kr., for derefter at afholde omkostninger ifm. auktionen samt nedrivning, alt sammen med det formål at undgå at Låsby-Svendsen opkøber husene og udlejer dem til meget få penge uden indskud.
I dokumentaren snakkes der også med øens tidligere borgmester Egon Plejdrup, en kommunalt ansat som har kontakt til ca. 100 socialt belastede familier på øen og naboer til de socialt belastede familier/personer som er flyttet ind i de små landsbysamfunde. Der også fokus på de socialt belastede selv, hvor der bl.a. snakkes med folk som var medvirkende til et meget groft overfald som har skabt frygt og utryghed i de små landsbyer på øen.
Oplevelser der gør indtryk
Jeg er liberal, og kæmper for markedskræfternes frie udfoldelsesmuligheder. Jeg er bosat i Skive, som ligger lige på grænsen mellem udkantsdanmark og det mere etablerede. I Skive tingene rimeligt, der er i hvert fald ikke udelukkende afvikling at se, men der er ikke langt til det mismod som præger flere landsbyer i Salling og på Mors. Der er gode sunde og velholdte ejendomme imellem, men tingenes tilstand gik for alvor op for mig for nyligt, hvor jeg snakkede med en god ven om en tidligere udsendelse på tv2 – forbryderjagt, hvor man ser et miserabelt hus i Nordsalling hvor der dyrkes enorme mængder hash. Det viste sig, at det var min vens naboer…
Problemeksport
Hovedproblemet for kommunerne i udkantsdanmark er at fraflytningen, som man efter min mening ikke kan gøre noget ved. Det skaber et overudbud af huse, som gør det muligt at købe huse til 1 kr. og det bevirker at huse ikke blive renoveret, fordi de er usælgelige.
Derfor flytter folk med sociale problemer, for hvem jorden begynder at brænde i deres oprindelige kommune, til steder som Mors, Lolland m.fl., hvor de kan sidde til leje for meget små penge uden indskud, og Låsby-Svendsen laver sig samtidig en fed forretning.
En kommune kan selvfølgelig gøre hvad de kan for at hjælpe folk på ret kurs, men ofte er der tale om folk som er ekstremt langt ude, og de er derfor enormt ressourcekrævende hvis kommunen skal opretholde og følge servicelovens krav og restriktioner, og her kan jeg, selv som liberal, godt følge de trængte kommuners opråb. Det er ikke dem som har skabt de sociale problemer. De modtager dem, fordi husene er billige, og at der er langt mellem politibilerne, som kun kommer i yderste nødstilfælde. Det understreges meget godt af en ældre mand som sidst i DR-udsendelsen viser sin massive kæp frem, som han har for at beskytte sig mod overfald, hjemmerøveri mv. – folk er utrygge og det fremmer ikke tilflytningen af stærke familier – tværtimod.
Hvordan løses problemerne
Der er for mig at se ingen nemme løsninger på dette problem, men jeg kan godt nære sympati for Landdistrikternes Fællesråd, som foreslår simpelthen at lukke de landsbyer som er på retræte, for at sikre andres overlevelse. Dette er dog et meget drastisk tiltag, som vil kræve et stort arbejde i de planlæggende og udførende led, og ikke mindst vil det kræve at byens resterende borgere er indstillet herpå. Jeg vil nok derfor mere tale for dette forslag, som gavner de progressive byer og lader de stillestående dø.
Kontanthjælp til arbejdsmarkedet
Endnu er der dog ikke mange bud på hvordan man løser problemet med de folk som er socialt belastede. Jeg har et forslag, men det vil kræve en massiv afstandstagen fra regeringens detailstyring og ikke mindst en vilje fra en ellers traditionelt meget lidt nytænkende fagbevægelse:
Lad kontanthjælpsmodtagere arbejde på fabrikker mv. mens de er på kontanthjælp. Fabrikken kan dermed tage de folk ind hvis arbejdskraft pt. ikke er den overenskomstbestemte løn værd. Hvis medarbejderen gør et godt stykke arbejde, vil der senere hen være mulighed for fastansættelse hvis de klarer det godt.
For at formidle denne kontakt bør der ansættes flere som kvinden på mors som kan køre rundt mellem de socialt belastede og give dem et skub. Den slags mennesker, kan ved at tage en person i hånden og gå ned på en virksomhed udrette meget mere, end en administrativ medarbejder ved et skrivebord på rådhuset. De kan have den menneskelige realitetssans med, og være fritaget for skemaer og arkivering.
Problemet desværre nok at denne opblødning nok ikke kommer til at ske, samtidig med at fagbevægelsen med sikkerhed ved skrige op om underminering af arbejdernes rettigheder. For at komme dette i møde kunne man dog i et lovgrundlag tage det udgangspunkt at der skal være tale om en nyoprettet stilling og ikke til udfyldelse af et eksisterende job. Ydermere kunne man måske lade Morsø eller en anden kommune være forsøgskommune, og se om ikke det ville øge den generelle velstand og udvikling på øen for at overbevise modstandere om at en model som denne skal udbredes til hele landet. Jeg tror på at samfundene kommer langt, hvis kommunerne for mere af deres frihed tilbage, og kan få lov til at bøje nogle love på de her områder.
I dokumentaren skildres de problemer som Mors som Ø og kommune har, og vi følger flere forskellige interessenter på øen. Vi ser bl.a. formanden for en borgergruppe som har stiftet en fond som køber huse på tvangsauktion for 1 kr., for derefter at afholde omkostninger ifm. auktionen samt nedrivning, alt sammen med det formål at undgå at Låsby-Svendsen opkøber husene og udlejer dem til meget få penge uden indskud.
I dokumentaren snakkes der også med øens tidligere borgmester Egon Plejdrup, en kommunalt ansat som har kontakt til ca. 100 socialt belastede familier på øen og naboer til de socialt belastede familier/personer som er flyttet ind i de små landsbysamfunde. Der også fokus på de socialt belastede selv, hvor der bl.a. snakkes med folk som var medvirkende til et meget groft overfald som har skabt frygt og utryghed i de små landsbyer på øen.
Oplevelser der gør indtryk
Jeg er liberal, og kæmper for markedskræfternes frie udfoldelsesmuligheder. Jeg er bosat i Skive, som ligger lige på grænsen mellem udkantsdanmark og det mere etablerede. I Skive tingene rimeligt, der er i hvert fald ikke udelukkende afvikling at se, men der er ikke langt til det mismod som præger flere landsbyer i Salling og på Mors. Der er gode sunde og velholdte ejendomme imellem, men tingenes tilstand gik for alvor op for mig for nyligt, hvor jeg snakkede med en god ven om en tidligere udsendelse på tv2 – forbryderjagt, hvor man ser et miserabelt hus i Nordsalling hvor der dyrkes enorme mængder hash. Det viste sig, at det var min vens naboer…
Problemeksport
Hovedproblemet for kommunerne i udkantsdanmark er at fraflytningen, som man efter min mening ikke kan gøre noget ved. Det skaber et overudbud af huse, som gør det muligt at købe huse til 1 kr. og det bevirker at huse ikke blive renoveret, fordi de er usælgelige.
Derfor flytter folk med sociale problemer, for hvem jorden begynder at brænde i deres oprindelige kommune, til steder som Mors, Lolland m.fl., hvor de kan sidde til leje for meget små penge uden indskud, og Låsby-Svendsen laver sig samtidig en fed forretning.
En kommune kan selvfølgelig gøre hvad de kan for at hjælpe folk på ret kurs, men ofte er der tale om folk som er ekstremt langt ude, og de er derfor enormt ressourcekrævende hvis kommunen skal opretholde og følge servicelovens krav og restriktioner, og her kan jeg, selv som liberal, godt følge de trængte kommuners opråb. Det er ikke dem som har skabt de sociale problemer. De modtager dem, fordi husene er billige, og at der er langt mellem politibilerne, som kun kommer i yderste nødstilfælde. Det understreges meget godt af en ældre mand som sidst i DR-udsendelsen viser sin massive kæp frem, som han har for at beskytte sig mod overfald, hjemmerøveri mv. – folk er utrygge og det fremmer ikke tilflytningen af stærke familier – tværtimod.
Hvordan løses problemerne
Der er for mig at se ingen nemme løsninger på dette problem, men jeg kan godt nære sympati for Landdistrikternes Fællesråd, som foreslår simpelthen at lukke de landsbyer som er på retræte, for at sikre andres overlevelse. Dette er dog et meget drastisk tiltag, som vil kræve et stort arbejde i de planlæggende og udførende led, og ikke mindst vil det kræve at byens resterende borgere er indstillet herpå. Jeg vil nok derfor mere tale for dette forslag, som gavner de progressive byer og lader de stillestående dø.
Kontanthjælp til arbejdsmarkedet
Endnu er der dog ikke mange bud på hvordan man løser problemet med de folk som er socialt belastede. Jeg har et forslag, men det vil kræve en massiv afstandstagen fra regeringens detailstyring og ikke mindst en vilje fra en ellers traditionelt meget lidt nytænkende fagbevægelse:
Lad kontanthjælpsmodtagere arbejde på fabrikker mv. mens de er på kontanthjælp. Fabrikken kan dermed tage de folk ind hvis arbejdskraft pt. ikke er den overenskomstbestemte løn værd. Hvis medarbejderen gør et godt stykke arbejde, vil der senere hen være mulighed for fastansættelse hvis de klarer det godt.
For at formidle denne kontakt bør der ansættes flere som kvinden på mors som kan køre rundt mellem de socialt belastede og give dem et skub. Den slags mennesker, kan ved at tage en person i hånden og gå ned på en virksomhed udrette meget mere, end en administrativ medarbejder ved et skrivebord på rådhuset. De kan have den menneskelige realitetssans med, og være fritaget for skemaer og arkivering.
Problemet desværre nok at denne opblødning nok ikke kommer til at ske, samtidig med at fagbevægelsen med sikkerhed ved skrige op om underminering af arbejdernes rettigheder. For at komme dette i møde kunne man dog i et lovgrundlag tage det udgangspunkt at der skal være tale om en nyoprettet stilling og ikke til udfyldelse af et eksisterende job. Ydermere kunne man måske lade Morsø eller en anden kommune være forsøgskommune, og se om ikke det ville øge den generelle velstand og udvikling på øen for at overbevise modstandere om at en model som denne skal udbredes til hele landet. Jeg tror på at samfundene kommer langt, hvis kommunerne for mere af deres frihed tilbage, og kan få lov til at bøje nogle love på de her områder.
