Hvordan finder du den rigtige pasform og farve på skjorten i din onlinebutik?

Ikke angivet Ikke angivet,

29/05/2018

Du har travlt og skal købe en skjorte på nettet. Men du går ikke kun efter, om den er small, medium eller large. Du vil også gerne have en god farve, som passer til netop det, du skal. Hvad gør du? Vi har samlet et par tips til det rigtige valg og hvilke farver, der kan gå til.

Du har måske hørt om skræddersyede skjorter og jakkesæt. Men hvis du hurtigt skal finde en trøje i en onlinebutik, der skal passe til din figur, er det ofte svært at vælge den helt rigtige. 

Vælg den rigtige figur og mål til

Der gælder ikke kun faste størrelser indenfor skjorter. Der er også slim- og standardmodeller. Det kommer helt an på hvor tæt på kroppen, de skal sidde.  

Standard fit: De er åndbare og skabt sådan, at de føles større i toppen og smallere i bunden. De er også længere, så de kan tages ned i den buks, du har på.

Slim fit: Syet mere tæt til kroppen end standard fit. Armhulerne sidder højere oppe, så der ikke ses noget overskudsstof mellem ærmerne og kroppen. De er også længere, så de kan tages ned i den buks, du har på.

Tag de rigtige mål

Du skal huske at måle både din hals’ omkreds og din ærmelængde. Når du har disse to mål på plads, så er du godt på vej til at finde den rigtige skjorte. Husk at bruge et bøjeligt målebånd.

Mål halsen: Du måler rundt om din hals ved at måle lige under adamsæblet midt på halsen. 

Mål ærmelængden: Du måler din ærmelængde ved at begynde omme på ryggen øverst mellem skulderbladene. Derefter trækker du målebåndet ud til skulderen - for dernæst at fortsætte ned langs ydersiden af armen, forbi albuen, indtil du kommer til den første knor på din tommelfinger.  

Hvilken farve skal skjorten have?

Det er svært at vurdere farver i en onlinebutik, hvordan stoffet mærkes og om farven er knivskarp. Det kommer selvfølgelig også an på, om du skal til et bestemt arrangement med skjorten. Her er farver til tre forskellige lejligheder:

Business: Det traditionelle valg i forretningssituationer er oftest det konservative valg. Hvis du skal til jobsamtale er det oftest de hvide skjorter med en lys nuance af andre farver – såkaldte ”off-white” farver.  Andre farver inkluderer lysegrå eller lyseblå, som er neutrale farver, når forhandlinger skal føres.

Festlig: Festlige farver til din skjorte er oftest ukonventionelle farver og lyse farver, gerne en mønstret skjorte, hvis det er en afslappet fest. Her tæller farver som lyse, grønne, orange og pink farver. Du vil højest sandsynligt gerne have lidt opmærksomhed og trække humøret op hos de andre omkring dig.

Business Casual: De fleste folk, der arbejder, befinder sig i business casual-situationer. Der skal man klæde sig på – uden at være alt for formel. Her kan du med rette vælge en skjorte, som blander to eller tre farver, det kunne være blå, grøn eller grå. 

Internettet er godt til at finde en masse produkter, men når du endelig skal vælge, er det godt at have detaljerne på plads. Når du har målene og farverne på plads, er det bare med at putte skjorten i netbutikkens indkøbsvogn.

Kilde: