Hvis alle mennesker i hele verden havde samme levevilkår og samme goder, så ville ingen være fattige og heller ingen være rige.
Nu er der stor forskel på menneskers behov i forskellige del af verden - vi har brug for isolerede huse og opvarmning, mens andre kan nøjes med et blikskur. Der er også kulturelle forskelle på hvad man opfatter som velstand. Men globaliseringen har bevirket at stadig flere bliver opmærksom på at der er nogen som har det betydeligt bedre end dem selv.
Jeg havde engang i 1990erne, et ungt par fra Litauen på besøg. De var tydeligt overraskede over hvor meget jeg havde, helt for mig selv. Og jeg hører bestemt ikke til blandt de velhavende.
De fleste danskere idag, opfatter det som normalt at man har bil, vaskemaskine, køleskab, TV, mobiltelefon osv. Mange har meget mere. Og at rejse på ferie to gange om året, ses ikke som noget uopnåeligt for almindelige lønmodtagere.
Mon ikke vi stort set alle vil opleve det som at blive fattigere, hvis vi bliver nødt til at undvære bare enkelte af disse goder?
Goderne til den almindelige dansker, bliver kun muliggjort af at andre grupper og befolkninger står til rådighed for os. Disse mennesker producerer varer og ydelser som de ikke selv har råd til at købe. Deres motivation er at forbedre deres egen levestandard.
Kan vi sætte vores lid til at dette vil kunne fortsætte? At den østeuropæiske eller kinesiske arbejder fortsat vil knokle for at vi kan beholde vores goder?
Det skete i Japan. De har idag samme, eller lignende problemer som os. Hvorfor skulle det ikke ske i østeuropa og Kina - at befolkningen ønsker andel i velstanden?
Jeg vil derfor sætte et stort spørgsmålstegn ved om vi kan opretholde velstanden som vi kender den idag. Når nogen påstår at en ny politisk retning vil give os mere velstand - eller bare opretholde den nuværende, så vil jeg sige,- det er umuligt.
Kunne vi selv fremstille biler, køleskabe mm som de fleste danskere ville have råd til?
Ja, måske hvis vi havde automatiske fabrikker, men hvor skulle danskeren så tjene sine penge? Og andre ville sikkert stadig kunne gøre det billigere.
Det eneste vi kan håbe på, er at vi opdager eller opfinder en ny resource. Vores indtægter fra nordsøolien har en begrænset levetid, så der skal findes på noget nyt.
Der er en stor ubalance i fordelingen af verdens goder, og de fleste liberale vil vel mene at sådan skal det være. Og at vi har fået for megen lighed i Danmark.
