Jeg vil gerne sige undskyld for, at mine børn ikke var de bedste til at ligge på maven, de første til at kravle, de første til at gå, de højeste, de første til at smide bleen, dem, der kunne flest ord, dem med det mest økologiske og hjemmestrikkede tøj, dem med det reneste hjem, dem med de dyreste og mest økologiske bleer, dem med de korteste dage i institution, dem, der altid følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om varieret kost, vitamin- og jerntilskud.
Undskyld for, at jeg i ligestillingens hellige navn tog fædreorlov blot for at blive bebrejdet at bryde barnets ammebehov og naturlige symbiose med moderen. Undskyld til Svendborg Kommune for, at vi serverede kage med sukker til vores datters 4-års fødselsdag, da hun havde børnehaven på besøg.
Men samtidig tak til børnehavens forældrebestyrelse for at have godkendt hele fire tilladte bageopskrifter, så vi havde noget at vælge imellem, men samtidig var sikre på ikke at servere det politisk ukorrekte.
Undskyld, at jeg ikke kan deltage i konkurrencen om det perfekte forældreskab og de perfekte børn, men jeg har mest af alt bare lyst til at være sammen med mine børn og behov for, at nogen fortæller mig hvor man melder sig ud af denne konkurrence, som man automatisk bliver tilmeldt, når man får børn. Men måske er det sværere end som så?
