Jeg bevæger mig nu ud på gyngende grund, idet jeg aldrig tidligere har ”udgivet” noget som helst, så derfor kan det måske blive lidt rodet, men det må jeg så se om jeg kan rette op på i kommentarsporet.
Som det fremgår af overskriften, vil jeg forsøge at finde et kvalificeret svar på hvor meget indvandring vi i DK har råd til. Jeg mener det er en væsentlig ting at få på plads, i og med at Ulandsbistanden er blevet ”no-go” i forbindelse med at finde besparelser på det noget omfattende statsbudget, som udgør på den forkerte side af 1.000 milliarder. At jeg så ikke kan forstå, at der aldrig nogensinde tales seriøst om besparelser er mig i den grad en gåde, men måske blot endnu en af de mange ting jeg ikke forstår.
Det må så også være snik-snak nok! Lad mig i stedet komme til de hårde facts som nogle af de meget tonedøve politikere ikke vil sætte sammen, men når de ikke selv vil, så må de hjælpes.
Det er påvist adskillige gange, at indvandring koster kassen. At der ikke længere findes en dansk opgørelse, skyldes, at vores Karen Hækkerup ikke mener, det er relevant, med de data - (jamen det er da også nemmest bare at stikke to fingre i ørerne, for det varmer så dejligt, lukke øjnene og gentage LALALALALALALALALALA) .
I mangel af en relativt ny dansk opgørelse, vil jeg tillade mig, at anvende tal fra Norge, som nok ikke er så langt fra de danske, når alt tages i betragtning:
http://denkorteavis.dk/2013/i-norge-koster-en-indvandrer-landet-over-4-mio-kr/
Der står ganske vist over 4 millioner i artiklen, men for nemheds skyld, har jeg valgt, at beholde det runde tal 4.000.000 kr. pr. stk. (i min verden er det rigtig mange penge, for en god mavefornemmelse, men desværre bliver det værre endnu).
Jeg henviser til overskriften, hvilket betyder, at ovenstående 2 afsnit ikke kan stå alene. Derfor vil jeg præsentere de næste facts. Pengene skal jo komme et sted fra:
http://politiken.dk/oekonomi/ECE1884091/nye-tal-maend-er-en-meget-bedre-forretning-end-kvinder/
bevares, der er lidt divergerende opfattelser af beløbets størrelse, idet nogle mener, at overskuddet fra mænd er ca. 800.000 kr., men den slags detaljer skal jeg nok tage højde for senere.
Det er nu tid til den sidste ”variabel”, inden der kan konkluderes på noget som helst. Derfor kigger jeg på Danmarks statistik.
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere.aspx
Her fremgår det, at der i 3. kvartal 2013, var intet mindre end 270.152 ikke-vestlige indvandrere i DK, samt hele 125.886 efterkommere, eller i alt 396.038 personer. Ud af en samlet befolkning på 5.608.784 svarer det til 7,06 % af befolkningen. De forskellige opgørelsesmetoder, og definitioner, af indvandrere og efterkommere osv., orker jeg ikke at beskæftige mig med. I øvrigt vil det blot gøre resultatet endnu mere dystert.
Det viser sig, at der i den arbejdsduelige alder er 1.372.000 mænd, hvoraf 95.000 modtager en eller anden form for offentlig forsørgelse. Jeg er klar over at Danmarks Statistik selv er forsigtig i skønnet af sine data, men noget skal vi jo bruge:
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed/arbejdskraftundersoegelsen-arbejdsloeshed.aspx
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp
En hurtig konsultation fra lommeregneren vil vise, at der derfor er ca 1.277.000 mænd på arbejdsmarkedet. Jf. ovenfor, giver det altså en indtægt på 800.000 kr. * 1.277.000 personer = 1.021.600.000.000 kr.
Dette er unægtelig mange penge, og er med garanti skudt langt langt over mål, hvilket kan dokumenteres via linket her: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/skatter-og-afgifter/skatter-og-afgifter.aspx
Heraf fremgår det, at de samlede skatter og afgifter udgjorde 878.656.832.000 kr., men lad nu den lille detalje ligge :-)
Nu skal tingene egentlig bare holdes sammen:
Indtægter i alt, som egentlig ikke kan betragtes isoleret, men det gør jeg af hensyn til simplificeringen. Kan det gøres enkelt, så gør det. Detaljerne kan altid diskuteres bagefter.
Udgifterne kan sikkert også nuanceres, men det er så en efterfølgende diskussion.
Indtægter i alt 1.021.600.000.000 kr.(og ja den skyder vi så højt som muligt (husk vi tænker på den gode mavefornemmelse))
Udgifter til indvandring, samt efterkommere kan udregnes således:
(396.038 stk * 4 mill.) = 1.584.152.000.000 kr.
Det er selvfølgelig noget forvrøvlet sludder, idet indtægterne er opgjort årligt, og udgifterne er opgjort over et livsforløb. Den går ikke den her, men så lad os da prøve en anden vinkel; nemlig middellevetid. På denne måde bliver dataene sammenlignelige. Igen er Danmarks Statistik et udmærket værktøj: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/doedsfald-og-middellevetid/middellevetid.aspx
Her fremgår det at, middellevetiden er 79,9 år, men igen simplificeret: 80 år.
Ind i opgørelsen med de oplysninger:
Vi fandt tidligere ud af, at udgifterne ved indvandring er i alt 1.584.152.000.000 kr., dvs., at over en 80 årig periode, er det 19.801.900.000 pr år. Unægtelig en betydelig sum penge!.
Hvor er du nu på vej hen SteffanT ??? Det skal jeg såmænd sige dig:
Vi ved nu, at indvandringen koster 19.801.900.000 kr. pr år.
Vi ved at mænd i gennemsnit indbringer 800.000 kr. over et livsforløb.
Så er det jo let at sætte i forhold til hinanden:
1.021.600.000.000 kr. over et livsforløb på 80 år, giver en årlig indtægt på 12.770.000.000kr.
Av for den da også!!! Indtægter minus udgifter giver et årligt underskud på:
7.031.900.000 kr.
eller for nu at tale i feel-good termer, så svarer det til aflønningen af ca. 23.000 flere nyansatte folkeskolelærere hvert år.
Husk samtidig på, at der ikke i ovenstående regnestykke, er taget højde for, de 16.000.000.000 kr., som hvert år betales i ulandsbistand. Vi taler altså om, et årligt underskud på mere end 23.000.000.000 kr.
Læg i øvrigt mærke til, at jeg har forudsat, at der ikke hos de danske skaffedyr er afsat penge til lægehjælp, betaling til/af infrastruktur, eller noget som helst andet af den slags.
Indtægterne er alene holdt op imod den efterhånden helt ulidelige indvandring, som vi - i parentes bemærket - overhovedet ikke har råd til. Der er kun råd til repatriering i et tempo som end ikke Tom Kristensen kan matche på Le Mans!!!
Jeg er helt klar over, at dette ikke er jordens mest gennemarbejdede indlæg, idet det blot er tanker fra en tilfældig lørdag formiddag. Der er sikkert meget, der kan anfægtes, og diskuteres, men så lad os gøre det.