Hvor er whistlebloweren om Helle Thornings betændte skatteforhold?

Da nogen inden valget lækkede nogle af Helle Thornings skatteoplysninger, blev der hylet og skreget fra den røde presses side, for det var da synd ...

Ikke angivet Ikke angivet,

27/02/2012

Da nogen inden valget lækkede nogle af Helle Thornings skatteoplysninger, blev der hylet og skreget fra den røde presses side, for det var da synd for Helle Thorning, at det blev afsløret, at hun uberettiget havde lettet statskassen for 150.000 kr. til fordel for sin private økonomi.

Der var ingen ende på forargelsen. Ikke over at Thorning havde snydt fællesskabet, eller at hun var taget med fingrene nede i klejnekassen, men over at nogen ikke kunne holde ud at sidde med informationen om det, mens Thorning drev rundt og uberettiget pudsede sin glorie. Hele pointen skulle øjensynligt være, at Helle Thorning var et stakkels offer for et magtmisbrug fra den siddende regerings side.

Nu er situationen fundamentalt ændret. Nu er Thorning magthaveren over alle. Nu vil ingen kunne benægte, at det vil være en sand og ædel whistleblower-gerning at give danskerne fuld og helt indsigt i, om Helle Thorning opererer med dobbelte standarder, når hun selv undgår at betale den skat, hun skal, mens hun hele tiden løber rundt og skoser de "rige svin" for ikke at betale nok.

Så kære whistleblower - gør din pligt, uanset om du sidder i Skat, i et politisk parti eller på Ekstra Bladet: Har du viden om landets magthaver, som afdækker dobbeltmoral eller bevidst eller indirekte skattesnyd, har den danske befolkning krav på at få det at vide. 

Kilde: