Hvis vi skal have en ny Grundlov i Danmark, bør de væsentligste krav fra liberal side begrænse sig til en forenkling af lovteksten og indførelse af en ny beskyttelse af borgeren mod statsmagten, et loft på f.eks. 50% i skat. Det offentlige kan aldrig tage mere end halvdelen af, hvad du tjener. Det må være en tanke, som brede kredse kan tilslutte sig. Det forekommer umiddelbart ikke urimeligt, tværtimod.
Oven på gårsdagens grundlovstaler kan der være anledning til at se på, hvad der kunne være en liberal tilgang til en eventuelt kommende grundlovsrevision, som meget vel kan komme i næste valgperiode, hvis alt går, som det ser ud til – og ikke som vi ønsker – nemlig at der opstår et flertal af venstrefløjen og Rad.V. Dette flertal har tilkendegivet at være tilhænger af en grundlovsrevision, som skal lede frem til en ny forfatning, der så ad åre kan vedtages efter den forholdsvis besværlige procedure, der nu engang kræves.
Vi havde i LA København efteråret et møde med Peter Kurrild-Klitgaard om grundloven og danske og udenlandske erfaringer med grundlovsændringer, et møde, som var med til at sætte mange ting på plads for mig. Væsentligst var nok, at man normalt ikke kan skrive en helt ny grundlov, men må bygge videre på og revidere en eksisterende. Det er da også traditionen i Danmark og det princip, debatten om en grundlovsændring mest har drejet sig om. Glem derfor alt om liberalistiske skrivebordsprojekter til en helt ny grundlov. Herefter hæftede jeg mig ved den vigtige pointe, at grundlovsændringer, som regel fører til en udvidelse af statens forpligtelser og opgaver – og ikke omvendt en indskrænkning, som er det overordnede liberale krav – typisk båret af, hvad der er oppe i tiden. Ved den sidste større grundlovsdebat herhjemme i anledning af 50-året for 1953-Grundloven var det således spørgsmål som miljøbeskyttelse, flygtninge og indvandrere og EU, der fyldte godt op. Også selv om disse emner måske netop ikke vil være aktuelle på samme måde om 50 år – og det er jo ellers netop, hvad der skal tænkes på, når man vedtager en forfatning og ikke blot en lov, der kan ændres ved simpelt flertal i folketingssalen. Forfatningen skal være langtidsholdbar og begrænse sig til noget meget principielt.
Skar man alle de nu forældede og knudrede paragraffer i vores eksisterende grundlov om ”Kongen” – men ikke kun dem (der findes mange), ville det i sig selv være et liberalt fremskridt. Som på andre områder gælder det, at enkel lov er en retfærdig lov. Tilbage ville så stå de dele af Grundloven, som faktisk ”er i brug”. Her er der flere ting, som vi som liberale måske nok kunne tænke os ændret, men det vil nok blive svært. Nej, snarere end at forsøge at få luget ud (i substansen) må ambitionen være at undgå, at der kommer for meget nyt med. Det vil det formentlig ikke være så svært at argumentere for, da der helt overordnet er bred enighed om, at vi først og fremmest har brug for en mere forståelig grundlov uden for mange uaktuelle og uforståelige paragraffer. Det efterlader os med noget nær et skud i bøssen, og det er her, at jeg mener, at der kunne være en mulighed for at få indføjet et principielt loft over, hvor meget der maksimalt må inddrives af borgernes penge. Ganske vist ønsker LA en maks-skat på 40% og en sænkning af selskabsskatten. Men det kommer vi ikke igennem med i en grundlovsrevision. Derimod tror jeg godt, at der kunne vindes tilslutning til et principielt loft. Ligesom Grundloven i dag allerede taler om, at der kun kan indføres skatter ved lov (og altså ikke administrativt f.eks.), kunne man forestille sig en bred folkelig opbakning til, at der altså et eller andet sted er en grænse for, hvor meget af det du tjener, det offentlige kan opkræve. Det kunne være 50% - det lyder rimeligt og ville endda i praksis medføre en sænkning i forhold til, hvad mange reelt betaler i dag. Men selv f.eks. en formulering om, at skatten højst må være 60% ville være et fremskridt – og en tiltrængt øjenåbner til det overvældende flertal, der synes, det er yderligtgående og rabiat, når LA forslår maks. 40%.
