Som ledig skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og som det blev forklaret på et møde, så skal man altså minimum søge relevante stillinger og mindst 1 (ÉN) om ugen, ligesom man skal opdatere sit jobnet en gang om ugen. Nu da man har fået 37 timers fritid foræret på samfundets regning, så skulle det nok lige være til at klare.
Nej, du ikke have en plan for din virksomhed
Men nu er jeg jo en aktiv person og har et lille forlag. Det må jeg ikke arbejde med. Hvis jeg havde en plan for virksomheden, altså en plan om at den skulle vokse sig stor nok til at kunne forsørge mig, så kunne jeg ikke modtage dagpenge. Hvis jeg udgiver min seneste bog, så bliver man trukket det antal timer, det har taget at skrive den, helt upåagtet af at den er skrevet de sidste to år mens jeg altså havde en 42 timers arbejdsuge. Min Lau Larve bog skulle kort fortalt sælge omkring 20.000 eksemplar før det løb rundt, da en bog per definition tager 500 timer at skrive og man arbejder jo ikke over 37 timer om ugen. Den sidste solgte 200, så den ligger i skuffen og der bliver den liggende. Ligesom forlaget bare står stille. Det påvirker selvfølgelig indtjeningen for trykkeriet, distributøren og boghandlerne. Nu ved jeg selvfølgelig godt det ikke er mit forlag, der holder liv i trykkerierne, men princippet i det. Endelig ikke tage initiativ.
Du skal stoppe med at uddanne dig!
Næste gang man oplever at man helst ikke må lave noget er mit engelsk linjefag. Historien kort er at kommunen med statsmidler gav mig engelsk som linjefag, det tager to år og koster 64.000 kroner plus kørsel og bøger. Halvvejs i forløbet gav man så en fyreseddel pga. nedskæringer (her kan man selvfølgelig undre sig over at man skiller sig af med den, man har brugt uddannelsespenge på), men opfordrede mig til at fortsætte på faget.
A-kassen mener derimod at 8 undervisningsgange med 6 lektioner hver gang er alt for stor en mundfuld, det kan man umuligt gøre samtidig med at man altså skal søge mindst et job om ugen. At jeg kunne gøre det, mens jeg havde fuldtidsarbejde, forlag og stillede op til Folketinget er ingen grund. Altså man kan simpelthen umuligt overkomme at modtage små 50 timers undervisning på et år (plus forberedelse selvfølgelig) alt imens man skal skrive mindst én ansøgning om ugen og klikke på hver eneste uge på en hjemmeside. Javel ja.
Nu ligger den så i ankestyrelsen og jeg har i mellemtiden fået et deltidsjob, om det så bliver suppleret op med dagpenge, ja det må tiden vise. Men ifølge A-kassen, er det bedste jeg kan gøre at droppe linjefaget og dermed forringe mine egne muligheder på sigt. Udover at samfundet så allerede har brugt tæt ved 100.000 kroner på at efteruddanne mig. Det er sådan at man tænker, ville en privat virksomhed tænke sådan? Ville en privatvirksomhed bruge 100.000 kroner på et kursus og 16 undervisningstimer før eksamen bede mig stoppe uddannelsen? Man kan godt mærke, at der ikke en nogen som helst form for omhu med samfundets penge.
Jo mindre aktiv, jo bedre
Så min erfaring med arbejdsløshedssystemet er, at jo mere inaktiv man er, jo bedre. Det er godt nok et underligt signal at sende. For morsomt nok, må jeg jo gerne sidde og se fjernsyn 16 timer om dagen, men jeg må ikke bruge tiden fornuftigt. Ja, jeg undres over systemet.
