Overskriften stammer fra en artikel i JP søndag, hvor der fortælles om vold mod børn.
Det, der får mig til at reagere, er, at man i artiklen taler om vold af meget grov karakter, og samtidig refererer til afskaffelsen af revselsesretten. Det er noget sludder at blande de to elementer sammen. Vold - også mod egne børn - har været forbudt i mange år før man begyndte at overveje det misfoster, der kaldes afskaffelse af revselsesretten.
En god ting ved artiklen er, at man citerer den paragraf, der afskaffer revselsesretten, og man gør mere end det: man citerer også den bestemmelse, der gik forud.
Den gamle bestemmelse lød: " Forældremyndigheden medfører pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling."
Den nye bestemmelse lyder: "Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling."
I JP gøres der opmærksom på, at det ikke fremgår af bemærkningerne til loven, hvordan man definerer "legemlig afstraffelse" og "anden krænkende behandling". Det må altså være ret kreative dommere, der kan dømme efter sådan en paragraf.
Man giver med den nye bestemmelse, barnet krav på at blive behandlet med respekt for sin person. Det lyder spøjst - hvordan behandler man en baby med respekt for baby-personen? Har man overvejet, hvordan denne respekt skal forstås? Eller er det som med de to andre udtryk, som man har "glemt" at definere?
Hvordan kan man i øvrigt kombinere denne bestemmelse med skilte forældres tendens til - med lovgivningens velsignelse - at behandle børnene som små kommoder; de bor 3 dage hos far og 4 dage hos mor, og så forfra og om igen - hører ikke rigtigt til nogen steder. Er en behandling, som den kommodebørnene får, respekt, så fri mig fra at blive respekteret.
Hvad værre er, man har med den nye bestemmelse afskaffet begrebet "psykisk vold", eftersom det udelukkenden kræves, at barnet ikke udsættes for legemlig afstraffelse. Den psykiske vold er ellers som regel langt værre end den fysiske, for den fysiske giver blå mærker, der kan ses, mens den psykiske ofte først viser sig, når der springer en ny lille Hitler ud.
Ærligt talt synes jeg, den gamle bestemmelse gjorde mere for børns opvækst under rimelige vilkår, end den nye nogensinde vil komme til. Og jeg mener, den nye bestemmelse er kraftigt oversolgt som værende "afskaffelse af revselsesretten".