Jeg har aldrig forstået hvorfor narkohandlere altid får så dårlig omtale- de gør livet værd at leve, udfører deres arbejde på trods af store riscisi og bidrager til at skabe mindre kriminalitet!
Fik jeg fanget din opmærksomhed?
Som liberal bliver man nødt til at antage at det er individet der bedst ved hvad det har godt af, hvem skulle ellers vide det- familien, arbejdsgiveren eller staten? Vi ved altså hver især hvad vi har brug for og hvordan vi vil leve vor liv. Hvad gør vores liv værd at leve, kærlighed, familie, udfordringer, solskin, magt, mad og drikke? Der findes ingen rigtige svar- kun formodninger. Hvad gør mit liv værd at leve er tværtimod meget lettere at besvare, og hvad får os til at tro at svaret ikke kunne være heroin. Heroin er et kraftigt smertestillende stof så hvis du har kraftige smerter kan det være det der gør at du ikke bukker helt under. Hvordan kan vi ordinere smertestillende medicin til patienter men samtidig nægte det til narkomaner med "ondt i livet"
Desuden er der ejendomsretten- vi ejer naturligvis os selv og ingen andre har ret til at krænke denne ejendomsret. En handling bliver ikke umoralsk af at være ulovlig, hvis den gjorde det ville moral og lov være det samme og der ville ikke længere være brug for begge begreber. Når vi bruger begge begreber afslører det at vi godt ved at en lov kan være umoralsk.
Hvis jeg frivilligt vælger at bruge mine penge på narko er det min sag- og det samme gælder naturligvis hvis jeg sælger videre. Hvordan kan en frivillig handel overhovedet betragtes som en forbrydelse?
Hvad så med de forbrydelser narkomaner laver for at få råd til deres narko? Hvis heroin blev fuldt lovligt ville en dagsdosis næppe koste mere 50kr. Altså kunne narkomanerne sagtens financiere deres forbrug med et almindeligt arbejde, og ville ikke behøve at begå indbrud. De mange forbrydelser skyldes kriminaliseringen- ikke stoffet.
Hvad sker der hvis jeg begynder at handle heroin? Som i alle andre brancher vil flere handlende skabe et nedafgående pres på prisen. Flere narkohandlere = billigere heroin = færre forbrydelser begået af narkomaner. Tværtimod når politiet anholder en narkohandler, dette vil betyde mindre udbud men samme efterspørgsel og dermed højere priser hvilket vil få narkomanerne til at begå mere kriminalitet for at få deres fix.
Vi har ingen problemer med en revisor der også er badmintonspiller, kejthåndet, rødhåret eller alt muligt andet, og vi formoder ikke automatisk at der må være en sammenhæng- for eks. at kejthåndethed nødvendigvis fører til en karriere som revisor. Med narkohandlere derimod forholder det sig anderledes, de kan også være voldmænd, mordere og røvere og det bør de naturligvis straffes for, da disse forbrydelser rent faktisk har ofre. Men hvorfor klumper vi det hele sammen. Hvis det kan bevises statistisk at narkohandlere har tendens til også at begå rigtige forbrydelser ville det være mere logisk at konkludere at narkohandel, fordi det er ulovligt, tiltrækker folk der er ligeglade med loven. Det er altså loven, ikke branchen der er problemet.
Man kunne sikkert finde meget at kritisere hos en enkelt narkohandler men ikke ved hans handlen, for denne skaber et mere varieret udbud af varer, og lavere priser på disse, og dermed mindre kriminalitet. Derfor er narkohandleren en af hverdagens helte.
Fik jeg fanget din opmærksomhed?
Som liberal bliver man nødt til at antage at det er individet der bedst ved hvad det har godt af, hvem skulle ellers vide det- familien, arbejdsgiveren eller staten? Vi ved altså hver især hvad vi har brug for og hvordan vi vil leve vor liv. Hvad gør vores liv værd at leve, kærlighed, familie, udfordringer, solskin, magt, mad og drikke? Der findes ingen rigtige svar- kun formodninger. Hvad gør mit liv værd at leve er tværtimod meget lettere at besvare, og hvad får os til at tro at svaret ikke kunne være heroin. Heroin er et kraftigt smertestillende stof så hvis du har kraftige smerter kan det være det der gør at du ikke bukker helt under. Hvordan kan vi ordinere smertestillende medicin til patienter men samtidig nægte det til narkomaner med "ondt i livet"
Desuden er der ejendomsretten- vi ejer naturligvis os selv og ingen andre har ret til at krænke denne ejendomsret. En handling bliver ikke umoralsk af at være ulovlig, hvis den gjorde det ville moral og lov være det samme og der ville ikke længere være brug for begge begreber. Når vi bruger begge begreber afslører det at vi godt ved at en lov kan være umoralsk.
Hvis jeg frivilligt vælger at bruge mine penge på narko er det min sag- og det samme gælder naturligvis hvis jeg sælger videre. Hvordan kan en frivillig handel overhovedet betragtes som en forbrydelse?
Hvad så med de forbrydelser narkomaner laver for at få råd til deres narko? Hvis heroin blev fuldt lovligt ville en dagsdosis næppe koste mere 50kr. Altså kunne narkomanerne sagtens financiere deres forbrug med et almindeligt arbejde, og ville ikke behøve at begå indbrud. De mange forbrydelser skyldes kriminaliseringen- ikke stoffet.
Hvad sker der hvis jeg begynder at handle heroin? Som i alle andre brancher vil flere handlende skabe et nedafgående pres på prisen. Flere narkohandlere = billigere heroin = færre forbrydelser begået af narkomaner. Tværtimod når politiet anholder en narkohandler, dette vil betyde mindre udbud men samme efterspørgsel og dermed højere priser hvilket vil få narkomanerne til at begå mere kriminalitet for at få deres fix.
Vi har ingen problemer med en revisor der også er badmintonspiller, kejthåndet, rødhåret eller alt muligt andet, og vi formoder ikke automatisk at der må være en sammenhæng- for eks. at kejthåndethed nødvendigvis fører til en karriere som revisor. Med narkohandlere derimod forholder det sig anderledes, de kan også være voldmænd, mordere og røvere og det bør de naturligvis straffes for, da disse forbrydelser rent faktisk har ofre. Men hvorfor klumper vi det hele sammen. Hvis det kan bevises statistisk at narkohandlere har tendens til også at begå rigtige forbrydelser ville det være mere logisk at konkludere at narkohandel, fordi det er ulovligt, tiltrækker folk der er ligeglade med loven. Det er altså loven, ikke branchen der er problemet.
Man kunne sikkert finde meget at kritisere hos en enkelt narkohandler men ikke ved hans handlen, for denne skaber et mere varieret udbud af varer, og lavere priser på disse, og dermed mindre kriminalitet. Derfor er narkohandleren en af hverdagens helte.
