Hverdagens helte : børnearbejdsgiveren

Hvornår er vi voksne? Hvorfor får vi stemmeret som 18-årige? Kunne det ikke ligesågodt være 19,17 eller 20

_slettet_bruger_3485 Ikke angivet,

23/07/2010

Hvornår er vi voksne?
Hvorfor får vi stemmeret som 18-årige? Kunne det ikke ligesågodt være 19,17 eller 20.
Det siger sig selv at dette tal er valgt helt vilkårligt, uden nogen dybere logik. Og det bliver ikke bedre med andre måder at definere "voksen" på, den kristne konfirmationsalder er ligeså vilkårligt valgt og den biologiske er for besværlig at bekræfte.

Og hvorfor får vi rettigheder som 18-årige, vi har jo ikke gjordt noget for at få dem udover at have undgået døden. Er rettigheder ikke noget man bør fortjene?

Hvad med denne definition?
Enhver der er istand til at forsørge sig selv ved frivillig handel har ejendomsretten over egen krop.
Handel skal ikke forstås snævert som noget der nødvendigvis involverer penge- børn har ejendomsretten over egen krop da de "sælger" kærlighed til forældrene til gengæld for mad,tøj, husly og andet.
Det betyder heller ikke at tiggere ingen rettigheder har da tiggeri er frivillig handel.

Men det betyder at man uanset alder har ret til at forlade sin arbejdsgiver(forældrene) og søge job hos en anden. Det er sikkert de færreste 10-årige (i danmark) der gider arbejde på fabrik men de bør have ret til det. Forbud mod børnearbejde ikke alene strider mod meneskets naturlige rettigheder, det er også hyklerisk.

Hvad er folkeskolen hvis ikke en børnearbejdsplads og ensretningsmaskine. Staten kan altså tvinge børn til at blive indoktrineret på en af deres egne fabrikker eller en som forældrene har valgt. Istedet for at lave noget nyttigt kan børnene så sidde der og gabe kæberne af led mens en livstræt lærer holder foredrag om noget de aldrig for brug for. 

En anden konsekvens af definitionen er at barnet naturligvis har ret til at forlade hjemmet uanset alder. Hvis et individ har lyst til at forsøge at stå på egne ben kan ingen forhindre det. Det siger sig selv at staten så heller ikke bør have ret til at tvangfjerne børn.

Nogle vil sikkert sige at børn ikke er istand til at overskue konsekvenserne af at flytte hjemmefra og begynde arbejdslivet men jeg mener at deres vilje, og evne, til at gennemføre dette projekt beviser deres modenhed. "Voksenhed" er noget man gør sig fortjent til, ikke noget man bare får foræret.

 Andre vil sige at der allerede er for lidt arbejde til os alle så hvis børn kommer ud på markedet vil det blive endnu værre. Sandheden er at der er uendelige mængder af arbejde der venter på at blive udført, kun lovgivning forhindrer det i at blive udført. Lad os huske på at der var engang hvor folk (mænd) troede at der ikke var ikke var arbejdspladser nok til at kvinderne kunne få plads.


Arbejde gør børn til voksne, er i langt de fleste tilfælde bedre end alternativet, skaber disiplin, vækst og velstand. Derfor er børnearbejdsgiveren en af hverdagens helte.

P.s. jeg er godt klar over at ikraft af min definition er ordet "børnearbejdsgiver" en selvmodsigelse men noget skulle jeg kalde dem.





Kilde: