Af knap 80.000 unge, der hverken har været i arbejde eller i uddannelse inden for seks måneder, er godt 26.000 enten indvandrere eller efterkommere, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Samtidig falder 55 pct. af disse unge fra på erhvervsuddannelserne, og det er næsten dobbelt så mange som hos danske unge, viser en anden undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning, AKF.