Af David Elmer, Agenda
35 procent af de privat beskæftigede, der gik på efterløn i 2009, havde intet sygefravær haft året før. Og tre ud af fire havde højst haft 10 sygedage. Det ligger ikke langt fra det sygefravær som de 60-64-årige, der fortsatte i jobbet, måtte døje med.
Det viser en analyse Agenda har lavet ud fra Dansk Arbejdsgiverforenings FraværsStatistik og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.
I gennemsnit havde efterlønnerne 11 sygedage året før de gik på efterløn, mens de, som fortsatte med at arbejde, havde 7,5 sygedage.
Ser man på sammenlignelige grupper indsnævres forskellen markant. F.eks. havde kvindelige arbejdere, der gik på efterløn, et sygefravær året før på 12,4 dage. Kvindelige arbejdere i samme aldersgruppe, der valgte at fortsætte i jobbet havde 11,1 fraværsdage i gennemsnit.
Det står i skærende kontrast til de tal fra Beskæftigelsesministeriet (BM), der i forrige uge blev udlagt som om, at sygefraværet for efterlønnere var tre gange så højt som dem, der fortsatte i arbejde. BM’s tal drejede sig om sygefravær for sygedagpengemodtagere, men langt fra alle, der bliver syge, ender på sygedagpenge.
Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, konstaterer, at der er en betydelig forskel på sygefraværet mellem de to grupper.
”Men man må sige, at det bestemt ikke er voldsomme niveauer. Et sygefravær på 11 dage i løbet af et år vidner ikke om, at der generelt er tale om personer på randen af arbejdsmarkedet, der kæmper for at holde sig kørende, selv om det alligevel er en del højere end gruppen af ikke-efterlønnere. Og man kan i hvert fald konstatere, at med nul sygedage, der har hver tredje efterlønsmodtager tilsyneladende et aldeles fornuftigt helbred, hvis sygefravær er en indikator for helbredstilstand,” siger han.
Han mener desuden, at man ikke skal ret mange år tilbage i sygefraværsstatistikkerne, hvor fraværsniveauet var højere, og hvor 11 sygedage derfor ikke var en markant afvigelse fra gennemsnittet.
”Man kan desuden godt spekulere på, om tallene ikke muligvis påvirkes af, at når man har besluttet sig for at gå på efterløn, så er man nok mindre motiveret for at gå på arbejde, hvis man føler sig lidt sløj. Det vil nok give en tendens mod et højere sygefravær til den gruppe,” siger han.
Professor Michael Svarer fra Århus Universitet mener, at tallene bekræfter, at sygdom spiller en vis rolle, når det gælder om, hvorvidt man går på efterløn eller ej.
”Det vidste vi godt. Der er en lille gruppe af efterlønnerne, som har et dårligt helbred, og de vil være mere disponeret for at vælge efterløn,” siger han.
Han synes, det er svært at forholde sig til, om forskellen i sygefravær mellem efterlønnere, og dem, der fortsætter i beskæftigelse, er lille eller stor.
Denne artikel er leveret i samarbejde med Agenda, nyhedsbrev for Dansk Arbejdsgiverforening.
