De færreste danskere har noget imod kunstig befrugtning, så længe kvinden, der skal føde barnet, danner par med en mand. Men hvis den vordende moder går i seng med en kvinde eller er enlig, så vender henholdsvis 28 og 25 procent sig imod den kunstige befrugtning og ønsker et forbud. Det viser en meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2.