Hver femte taxatur er sparet væk

Taxabranchen er i knæ

_slettet_bruger_428 Ikke angivet,

20/11/2011

Taxabranchen er i knæ. Tal for Aarhus og København viser, at antallet af taxature er faldet med hhv. 18 og 20 procent på fem år. På landsplan ligger tallet på 10-12 procent vurderer Dansk Taxi Råd.

Det gør ondt på taxachauffører som Maiyanne Pleidrup fra Aarhus. Hendes løn er faldet fra 25-30.000 kroner til omkring 20.000 kroner: Det er en meget hårdt tid at være taxachauffør i. Der er intet at lave. Det er en kamp om kunderne, siger Maiyanne Pleidrup, der skal køre 12-16 timer om dagen for holde den løn, som kørte hjem for bare fem år siden.

Kunne det tænkes at hænge sammen med at det er så latterligt dyrt at køre i taxa? Hvorfor skal taxier partout være biler i den dyre ende? Kunne det ikke være helt almindelige biler til en almindelig pris. Hvis nu prisen på taxakørsel blev sat ned til noget realistisk, så ville taxaerne ikke køre tomme rundt, men have kunder med. Kunderne ville få en service der ville kunne konkurrere med privatbilen, og taxachaufførene ville ikke skulle spilde deres tid og brænde diesel af i indre by.